|
Kære Amino-brugere, Jeg har lejet en kælder med min enkeltmandsvirksomhed, som jeg skal bruge som kontor. Det er med min erhvervslejeaftale tilladt at fremleje pladser ud til folk inden for samme virksomhedskategori. (Designere) Jeg har dog et par ting, jeg er i tvivl om.. · Hvordan laver jeg en erhvervsfremlejekontrakt til andre enkeltmandsvirksomheder? · Hvis de ønsker en faktura, skal jeg så iberegne moms, når min egen husleje (for hele lejemålet) ikke er med moms? · Når min kontrakt ikke er med moms, kan jeg så stadig se lejen som en udgift og dermed trække moms fra? Bonusinfo: Jeg er ikke momsregistreret og kommer i foreløbigt til at have en betydelig indtjening. Håber at nogen kan hjælpe :-) |
Det vil næppe være nødvendig med en "rigtig" fremlejekontrakt, da du kun udlejer kontorpladser. Dvs. der vil være mulighed for fri opsigelse fra din side, hvis du en dag selv skal bruge pladsen. En sådan udlejning falder nemlig ikke ind under erhvervslejelovens regler. Der kan således være tale om en forholdsvis simpel kontrakt, hvor man aftaler hvem der lejer, hvad der lejes, hvad der skal betales og et gensidigt opsigelsesvarsel.
Hvis der ikke er moms på din husleje, så er det fordi, at ejendommen ikke er momsregistreret. Du kan derfor heller ikke lægge moms på huslejen til dine lejere. Da du selv ikke er momsregistreret, kan du under alle omstændigheder hverken opkræve moms eller fradrage moms i dit regnskab.
Din egen husleje er en udgift du kan trække fra (men du kan ikke trække moms fra, når du ikke opkræves moms).
Bliv gratis medlem