Jeg tror mekanismerne er ret klare Broncofan - men jeg tror nu også det er ret meget politik du taler.
Vi kan starte med at være enige i at de danske lønninger (til en vis grad vestens) er kommet for højt op set i forhold til konkurrence - dog ikke værre end at vi faktisk eksporterer mere end vi importerer. (Thomas Nielsen "vi har sejret ad helvede til")
Der er heller ikke tvivl om, at der er masser af tvang i fagforeningers ageren i mange fald men jeg synes du skyder helt forbi hvis du ikke kan se, at dels har den danske model i alle fald beskyttet mod en masse vrøvl (andre steder med langt værre strejker) - og at fagbevægelse med arbejdsgiverforeninger har forhandlet masser af flotte overenskomster igennem (foretrækkker jeg langt frem for ren individuelt per arbejdsplads eller statsstyring (Rusland)
Netop de senere overenskomster og deres fornuft ved ex danish crown - har vel været tydelig nok
Læg dertil at de har været med til at sikre en masse fornuftige regler om uddannelse, pensionsordninger som ikke var kommet ud af den blå luft, og regler for arbejdssikkerhed
Der er for og bagdele. Udstiller man fagbevægelsen som djævlen er man galt ude, samme er man hvis man ser den som Gud
vh John H
Der er ingen tvivl om at visse dele af fagbevægelsen indser det pres deres medlemmer er under, men der er et kæmpe misforhold mellem de fagforeninger der er mest udfordret af international konkurrence, og de fagforeninger der agerer på hjemmemarkedet. De første er væsentligt mere progressive, men bliver også undermineret af resten.
Der er ingen tvivl om at der er andre markeder hvor samarbejdet med fagbevægelsen er ringere end i Danmark, men det retfærdiggør dog ikke at man putter den såkaldte Danske Model op på en pedestal. Da Thomas Nielsen udtalte de berømte ord, var Danmark i en anden konkurrencemæssig situation. Det er 32 år siden og Danmark - 7 år før murens fald og Danmark havde næsten dobbelt så mange industriansatte som nu.
Vi havde ikke udflytning af store danske producenter af højværdi produkter til Østeuropa. Coloplast, Nunc, UnoMedical, Ambu - kæmpe medicotekniske virksomheder med positionering i verdenseliten flytter i stor stil produktionen. Outsourcing var til Fjernøsten - ikke til vore nabolande.
Vi hører gang på gang at vi har mangel på ingeniører, men hvis du eksempelvis går ind på Jobnet og søger, finder du et hav med indvandrerbaggrund - eksempelvis en 47 årig mand - maskiningeniør fra 1999 og aldrig arbejdet i faget, Civilingeniør fra 2014... Mon ikke en fyr som ham gerne ville igang med sit fag på et eller andet niveau - selv til en løn væsentligt under ingeniøroverenskomsten?
Det er en skandale både for personen, samfundet og integrationen at en sådan fyr ikke kommer videre, og det er hvor "One Size Fits Nobody", og det er der den Danske Model ikke virker - når man ikke snakker gennemsnit af dem der er i relevante job.
Problemet er at den Danske Model/og diverse regeringers politik ikke har skabt grobund for at vi ligesom i Tyskland har genereret privat beskæftigelse på meget andet end spekulation i ejendomspriser (Tak Nyrup og Fogh).
Vi har ikke en underskov af virksomheder til at skabe de job's der mangler, og fagbevægelsen hjælper bestemt ikke der.