Jeg har aldrig rigtig forstået den ideologiske debat omkring fagforeningerne. Oftest - som vi også ser de i nogle af de debatindlæg der er kommet i denne tråd - så mangler der en basal viden om samfundsforhold. Lad mig prøve at forklare Den Danske Model på en forenklet måde: I Danmark er det lagt op til arbejdstager og arbejdsgiver at aftale overenskomster. Hvis der ikke kan opnås enighed, kan Staten gribe ind. I Danmark betaler vi A-skat ved at udregne skatten efter en %-sats, og derved er (nogle af) skatteindtægterne afhængige af den skattepligtige løn. Hvis vi derfor imorgen beslutter os for at vi kun vil have 35 kr. i timen, vil Danmark ikke have penge til at finansiere alle de offentlige udgifter (til f.eks hospitaler og skoler). Når arbejdgiverne og lønmodtagerne mødes til overenskomstforhandlinger så sker det derfor inden for en ramme. Lønstigninger vil give flere skatteindtægter gennem A-skat, - og det beløb skal som minimum modsvare tabet på de indtægter som eksporten vil mindskes hvis konkurrrenceevnen forringes. Hvis vi derfor afskaffer den danske model, så vil Regeringen være nødt til at sikre finansieringen af de offentlige udgifter på en anden måde. Nogle offentlige udgifter vil man kunne fjerne ved at privatisere og derved lade private finansiere, - men ikke alt er muligt at privatisere. Hvor store de offentlige udgfter skal være, bestemmes på demokratisk vis i Folketinget. Så arbejdgiver og arbejdstager har altså altså en bunden opgave i at i fællesskab (gennem forhandling om fordelingen) at fylde skattekisten op til den kridtstreg som regeringen har tegnet i kisten. Alternativet er kommunisme i en eller anden form. |
Jesper:Fagbevægelsen benytter i dette tilfælde de lovlige våben, som de har.
Og det er i virkeligheden det der er det springende punkt for mit vedkommende.
Det er helt fair at de gerne vil have kunder i butikken, det er jeg sikker på at vi alle gerne vil. Vi andre har heldigvis ikke mulighed for at sanktionere mod de kunder der vælger at de ikke ønsker at handle hos os, men må i stedet gøre os tilpas attraktive, så kunderne enten kommer af sig selv, eller ønsker at købe vores produkt / ydelse når vi forklarer dem hvor godt det er. Det fungerer særdeles godt.
Nu tænker jeg ud af boksen, men kunne man forestille sig at fagbevægelsen i stedet for konfrontationer og sanktioner, kunne gøre deres ydelse så attraktiv at "købe" at arbejdsgiverne rent faktisk gerne ville tage imod den? Jeg ved godt at det virker som en helt tosset idé, når man jo bare kan tvinge dem, men det kunne da være sjovt at prøve.
Og hvem ved, måske kunne det få den sideeffekt at de kunne vende den medlemsflugt de oplever i øjeblikket, hvis det gøres rigtigt.