Lad mig starte med at sige, at jeg ikke angler efter ynk. Dernæst vil jeg gerne frabede mig hånlige kommentarer som "Du kunne jo bare have købt dansk fra starten af". Jeg er (har været) i markedet for at få programmeret en modificering af varesiderne i WooCommerce. En opgave der, i min optik, er relativt simpel. Jeg stejlede derfor, da de indhentede priser hos danske leverandører startede ved 7.000 og så ellers opad. Jeg gik på Elance og slog jobbet op blandt alverdens freelancere. I første omgang valgte jeg en inder (en kvinde, men frede nu være med det - hun lød kompetent). Efter halvanden måned, hvor jeg måtte høre på alle3 mulige søforklaringer om et sygt barn, bortrejse m.m., men stadig uden een linje kode, blev hun furet. Det var gratis for mig. I anden udbudsrunde fik jeg kontakt med en virkelig skrap inder. Ingen tvivl om hans "skills" overhovedet, men han misforstod totalt opgaven. Lige nu skændes vi så om hvorvidt min specifikation har været dækkende. jeg har indsendt en "dispute" til Elance med begæring om tilbagebetalin af de $247, som jeg foreløbigt har betalt på ugebasis. Som sagt: Jeg piver ikke, men jeg vil gerne advare andre mod at tro, at billige programmeringsopgaver i Indien (eller andre steder) er ligetil. For mig står det lysende klart, at der kan være himmelvid forskel på opfattelserne af en kravsspecifikation, uanset hvor detaljeret og omhyggeligt man har udarbejdet den. I det aktuelle tilfælde - med freelancer II - blev det til en masse "Jo, det kan jeg godt lave, men så bliver prisen $xxxs". I den aktuelle sag steg prisen fra $300 til $800 og så stod jeg af. |
Hej Kurt.
Som jeg ser det, så har du begået lige præcis de begynderfejl, som alle der fortæller om outsourcing af opgaver, og som har lavet guides, e-bøger m.m. fortæller om.
De der bruger outsourcing til stort og småt, og i større, mindre og helt lille skala har lige præcis fortalt om sådanne oplevelser, første gang de gav sig i kast med outsourcing.
De opfordrer altid til at man starter i det små, med betydningsløse opgaver til ingen penge, og stille og roligt lære sin samarbejdsparterne at kende, for så efterfølgende at stille større og større opgaver.
De lægger meget vægt på opbygningen af en langsigtet samarbejdsrelation, og ikke indhentelse af spontane småopgaver hos helt tilfældige freelancere.
Jeg har selv en smule erfaring med freelancere, bl.a. med APP programmering, og jeg vil give disse, i mine øjne eksperter, ret i deres konklusion.
Det er ikke et tagselvbord hvor man bare hurtig kan få fikset en masse. Det kræver grundig research, tålmodighed, opbygning af relationer osv, tilgengæld så er der også rigtig, rigtig mange penge at spare.