Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Så meget for indiske freelancere

Side 2 ud af 4 (34 indlæg)
Fra Aalborg
Tilmeldt 14. Jan 08
Indlæg ialt: 669
Fra  GreenWeb ApS Skrevet kl. 08:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har også både haft positive og negative oplevelser med outsourcing. Vi arbejder meget med at outsource opgaver, men har helt opgivet at oursource til østen. Vi har nu et fast hold af billige og dygtige udviklere i Bosnie som vi har et godt forhold til. De er i samme tidszone vi forstår kulturen og besøger dem når der er behov for det.

Vores setup fungerer fordi vi har investeret en masse tid i det og skabt en personlig relation. Det betyder at vi nu sidder to personer og kan stole på at alle de opgaver vi tager ind bliver løst tilfredsstillende.

Med tiden kan vi nu bare sende en kort mail eller sms omkring en opgave, men i starten var det også en meget fast kravspecifikation.

Hvis du får pengene igen så synes jeg du skal op på hesten igen evt. Spørge andre om reference til en god indisk udvikler. Det er altså ikke så skidt det hele.

Jeg laver rådgivning, software, integrationer og softwarerrobotter. Se mere på median.dk

Tilmeldt 19. Jan 09
Indlæg ialt: 224
Skrevet kl. 09:21
Hvor mange stjerner giver du? :

En perfekt kravspecifikation løser ikke altid alle problemer. 

Jeg hyrede engang en inder via oDesk. Overskriften på min opgave lød "... i Joomla 2.5". Da han så - et halvt år forsinket - annoncerer, at nu er han færdig, så er hele websitet implementeret i Joomla 1.5. Resten er historie, dårlige undskyldninger og 10.000,- lige ud af vinduet.

Tilmeldt 6. Jan 14
Indlæg ialt: 203
Fra  Danacord Records Skrevet kl. 10:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Ud fra de indhøstede erfaringer, har jeg nu redigeret min kravsspecifikation (på dansk). Det kunne være interessant at høre panelets mening om den (se vedlagte).

Jeg har erkendt, at selv og jeg selv synes den er/var tilstrækkelig og dækkende, så bærer jeg nok selv skylden for, at min inder var i stand til at misforstå opgaven.

8473.kravsspecifikation.pdf

Fra Copenhagen
Tilmeldt 31. Oct 07
Indlæg ialt: 3545
Fra  Volt & Volume Skrevet kl. 10:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Det værste i netop dit tilfælde er vel egentligt, at de har spildt din tid. Det er naturligvis frustrerende, men du har i det mindste ikke spildt en mindre formue.

Selv har jeg oplevet at blive taget godt og grundigt i røven af en kendt programmør her på Amino, som fik 20.000 kr. for at programmere den oprindelige udgave af Volt & Volume. Fem måneder senere havde han endnu ikke leveret noget. Efter syv måneder leverede han et patetisk, amatøragtigt "produkt", der overhovedet ikke levede op til den oprindelige aftale, og som var totalt ubrugeligt. Jeg måtte starte helt forfra med en ny programmør.

Tekstforfatter - Jeg har 16 års erfaring fra reklamebureauer og som selvstændig. Ring: 2252 3381.

Tilmeldt 6. Jan 14
Indlæg ialt: 203
Fra  Danacord Records Skrevet kl. 11:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Volt & Volume:
Selv har jeg oplevet at blive taget godt og grundigt i røven af en kendt programmør her på Amino, som fik 20.000 kr. for at programmere den oprindelige udgave af Volt & Volume. Fem måneder senere havde han endnu ikke leveret noget. Efter syv måneder leverede han et patetisk, amatøragtigt "produkt", der overhovedet ikke levede op til den oprindelige aftale, og som var totalt ubrugeligt. Jeg måtte starte helt forfra med en ny programmør.
Ham kender jeg godt. Jeg købte to Magento-shops af ham, det han på et tidspunkt udloddede 5 shops til 5.000 kr. stykket. Samme historie: Det tog over et halvt år at hive noget ud af ham, og selv om de måske nok fungerede, så kunne jeg bruge dem til nada af forskellige grunde.

Tilmeldt 27. Sep 13
Indlæg ialt: 499
Fra  Wordpress support Skrevet kl. 11:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

B. Hvarregaard:
Hvis du får pengene igen så synes jeg du skal op på hesten igen evt. Spørge andre om reference til en god indisk udvikler. Det er altså ikke så skidt det hele.

 

Hvorfor i alverden skulle han have penge tilbage

Inderen har udført en opgave som han troede den skulle udføres i forhold til den beskrivelse han fik

at det så ikke er det ønskede produkt ligger jo i at inderen ikke fik den rette forklaring

Så nej lad ham do beholde den lille løn han har tjent

Han bør da ikke snydes for sin betaling på grund af en forkert forklaring

 

hyr en ny og denne gang følg projektet tæt og giv en ordentlig beskrivelse

 

Fra København
Tilmeldt 27. Jun 11
Indlæg ialt: 25
Fra  Tekuren.dk Skrevet kl. 11:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Martin Thorborg:
Indere har det princip, at de siger ja til alt.

Så sandt Martin. Jeg har selv arbejdet for et indisk outsourcing-firma i Bombay, så kender særdeles godt til dette princip, som er en tydelig kulturel ting. Sæt dig ind i en rickshaw i Indien og sig du gerne vil til et sted han ikke kender, så siger chaufføren bare ja og begynder at køre. Efter lidt tid stopper han så lige op for at spørge nogle hvor det ligger henne. Hvis han ikke kan få svar, stopper han bare lidt senere og spørger nogle andre. Så før eller siden skal han nok ankomme, men det kommer til at tage meget længere tid end hvis du havde haft en dansk taxachauffør med GPS og taxameter. Således også med outsourcing - du får det måske til 1/3 af prisen, men det kan nemt tage dobbelt så mange timer og du skal selv lægge et betydeligt antal timer i at "navigere" processen.

Naturlig vægttab og detox: prøv vores 30 dages kur med te på tekuren.dk.

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6555
Fra  TextReactor Skrevet kl. 11:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det jeg plejede at gøre når jeg fik opgaver ind var at jeg med mine egne ord beskrev opgaven og så blev der snakket om hvor min beskrivlese adskillede sig fra oplægget. På den måde så fik jeg forstået opgaven samt kunden kunne se at jeg forstod opgaven.

Det anbefales også at man har nogle delmål som der kan følges.

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 12:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Kurt Hansen:
min kravsspecifikation (på dansk). Det kunne være interessant at høre panelets mening om den (se vedlagte).

Jeg er ikke programmør, men kommunikationsmand.
Som kommunikationsmand kan jeg godt forstå, at din kravsspecifikation bliver misforstået.
Flere steder i den er det slet ikke klart, hvad du ønsker, at programmøren skal udføre:

Et eksempel (du skriver):

Udgangspunktet er altså, at hvert track oprettes som en variabel vare med to varianter i
WooCommerce. Om det er den rigtige måde at gøre det på, ved jeg ikke. Det fungerer, men vil
have den (for mig) store ulempe, at »Products« i kontrolpanelet bliver totalt uoverskueligt, da vi
har i alt mere end 6.000 tracks på de 315 CD'er, som optræder der nu.

Programmøren kan forhold sig til dette på flere måder:

  1. Han kan sige "nå"
  2. Han kan spørge dig, om du ønsker, at han skal komme med et teoretisk forslag til en løsning
  3. Han kan spørge dig, om han skal komme med et praktisk udkast til en løsning
  4. Han kan uden at spørge lave et teoretisk forslag til en løsning
  5. Han kan uden at spørge lave et praktisk udkast til en løsning
  6. Han kan lave et stort programmeringsarbejde, der én gang for alle løser dit problem
  7. Og mon ikke der er en række andre mulige reaktioner på disse sætninger.
En ordentlig kravsspecifikation oplister faktuelle punkter, der skal løses. 
Hvis du ønsker rådgivning, før du vælger den endelige løsning, må du kommunikere det klart.
Jeg har ikke nærlæst de specifikke tekniske detaljer i din kravsspecifikation, men ud fra din måde at formulere dig på, vil jeg gætte på, at du også her har "bløde formuleringer".
Slut gerne din kravsspecifikation af med at opsummere i punktform præcis hvad programmøren skal løse.
Så kan du efterfølgende vinge hvert punkt af og undersøge, om det er løst eller ej.
Jeg tror, du har brug for en programmør, som kan lave kravsspecifikationen for dig, hvorefter du godkender den.
 
Held og lykke med projektet.
Venlig hilsen

Hans 

 

Tilmeldt 6. Jan 14
Indlæg ialt: 203
Fra  Danacord Records Skrevet kl. 13:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hans Stokholm Kjer:

Et eksempel (du skriver):

Udgangspunktet er altså, at hvert track oprettes som en variabel vare med to varianter i
WooCommerce. Om det er den rigtige måde at gøre det på, ved jeg ikke. Det fungerer, men vil
have den (for mig) store ulempe, at »Products« i kontrolpanelet bliver totalt uoverskueligt, da vi
har i alt mere end 6.000 tracks på de 315 CD'er, som optræder der nu.

Arrrg, den sætning står på side 4 som en afsluttende afsnit der hedder "Strøtanker". Jeg overvejer helt at droppe den.
Hans Stokholm Kjer:
Jeg har ikke nærlæst de specifikke tekniske detaljer i din kravsspecifikation
Aha, det var jo ærgerligt, for det er jo dét der er det vigtige.

Side 2 ud af 4 (34 indlæg)