Hold lige en ordentlig debattone, tak God dag derude :) |
Mine tanker om den igangværende Kyäni debat.
Jeg er også personligt af den overbevisning at dette foretagende - og andre lignende - bygger omkring princippet, den kloge narrer den mindre kloge.
Om den mindre kloge så er slutkunden, eller de personer der køber salgs-kits, uden kritisk stillingtagen til strukturen bag, kan diskuteres.
De sælgere/repræsentanter for foretagendet, der standhaftigt forsøger at forsvare og legitimere det, vil jeg mene, kan inddeles i to grupper. De beregnende og kyniske personer, der udmærket er klar over "spillets regler", men som bruger denne og lignende debatter til at overbevise "de mindre kloge" om foretagendets legitimitet. De har som konsekvens deraf selvfølgelig ingen troværdighed og moral, og ville sandsynligvis sælge deres bedstemor for quick cool cash. Den anden gruppe af sælgere/repræsentanter er reelt overbevist om foretagendets og produktets legitimitet, og vil forsvare det overfor kritikere af reelle årsager (og deraf ganske prisværdige årsager).
Jeg har et råd til sidstnævnte gruppe. Ta' en lang gåtur på stranden eller i skoven, og så tænk dig godt og grundigt over følgende: 1) hvem fik mig ind i dette foretagende 2) hvem forsøger kontinuerligt at overbevise mig om foretagendets legitimitet. 3) tænke over følgende citat fra pokerverden: "Look Around the Poker Table; If You Can’t See the Sucker, You’re It".
Bliv gratis medlem