Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Metode: Kunden betaler, hvad h*n synes, produktet er værd?

Side 2 ud af 3 (26 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 01:05
Hvor mange stjerner giver du? :

tainataina:
Jesper, mange tak for de mange gode ideer og tips & tricks til Amino! Jeg skriver dem på min produktliste. Men jeg bliver altså nødt til at spørge dig... hvorfor er det, at du ikke kan lide min ide? :-)

Ok. Det er fordi jeg personligt ikke bryder mig om at bede nogen om at gøre noget gratis. Det virker på mig som en personlig tjeneste, der skal tilbagebetales senere. Hvis jeg valgte dig til en opgave, alene fordi du var gratis, så skal jeg vælge en anden gratis arbejdskraft næste gang. Jeg tænker reelt det er desperat og jeg bryder mig ikke om at lave forretning på de vilkår. Du have en forventning om at få mere end 0 kroner for arbejdet, så jeg gider ikke være en dårlig kunde hvis jeg betaler under din forventning. Det kan være så lavt, som du vil sætte det. Hvis du vil gøre det gratis, så sæt prisen til 1 krone og start med at gøre det 5-10 gange.

Kaster det faste kunder af sig, så sørg for at få noget reel betaling, selvom det sagtens kan være billigt. Det kan ikke være meningen du skal bygge din forretning på donationer, syntes jeg :-)

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 01:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tina

Velkommen som selvstændig, som kommunikator ved du selv at førstehåndsindtrykket er vigtigt og derfor skal du selvfølgelig have nogle professionelle billeder af dig selv du kan bruge på din hjemmeside, på amino, på linkedin og hvor du nu eller skal præsentere dig selv, jeg ved ikke hvor i landet du kommer fra men hvis du kommer til Århus en dag så vil jeg godt tilbyde at tage nogen af dig gratis, mod at jeg får lov at bruge dem i mit portfolio :-)

Skriv på mikkel@mikjaer.com hvis du vil tage imod tilbud ;-)

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 09:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jesper:
Hvis jeg valgte dig til en opgave, alene fordi du var gratis, så skal jeg vælge en anden gratis arbejdskraft næste gang. Jeg tænker reelt det er desperat og jeg bryder mig ikke om at lave forretning på de vilkår. Du have en forventning om at få mere end 0 kroner for arbejdet, så jeg gider ikke være en dårlig kunde hvis jeg betaler under din forventning.

Det svarer meget nøjagtigt til min erfaring med kunder, der køber kommunikationsopgaver "på tilbud".
Jeg har bedst erfaring med at give rabat på 10 forudbetalte timer (jeg kalder det klippekort).
De fleste ønsker ikke at bruge klippekortet i første omgang, da de lige skal tjekke kvalitetet - med mindre opgaven i første omgang estimeres til næsten 10 timer - men efter et par opgaver, køber de klippekortet.
Ved at sætte din pris meget lavt placerer du dig i et selskab af elendige skribenter, hvor du som uddannet journalist ikke hører hjemme.

Du er velkommen til at søge ind på holdet hos Tekstspot.
Vi betaler hæderligt men ikke fyrsteligt, men mange journalister kan godt lide at have vores opgaver til at fylde huller i ordrebogen ud med.

Bare skriv til mig på kontakt@tekstspot.dk og vedlæg dit uddannelsesbevis, så får du vores introduktionsmail.

Venlig hilsen

Hans

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:02
Hvor mange stjerner giver du? :

tainataina:
Så jeg overvejer en "betal, hvad du synes, arbejdet var værd"-løsning som opstart.

Jeg synes du roligt kan arbejde videre med ideen.

Men jeg ville aldrig bruge vendingen "betal, hvad du synes, arbejdet var værd" - UHA! - men det har du måske heller ikke tænkt dig slavisk. Så ku' du lige så godt spørge "synes du det er en billig tekst?"

Jeg ville snarere bruge noget med "Giv et bud" eller "hvor meget har du givet for lignende tidligere opgaver?" eller "hvor meget venter du at kunne tjene på teksten?"

Tilmeldt 22. Jun 12
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 19:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper, mange tak for din uddybning - det er lige præcis den slags input, jeg har brug for :-) Jeg vægter dine tanker højt, fordi du lyder som en, der bestemt ikke er "gratis-rytter", og hvis jeg skræmmer dig væk, må vist lige vende den et par omgange igen!

Jeg er stadig lidt hooked på ideen om betaling, der er afhængig af, hvad kunden får ud af det. Men måske skal det mere være i en form for "fuld tilfredshed eller pengene tilbage" (og så bruger kunden selvfølgelig heller ikke produktet), eller afregning i forhold til nogle aftalte mål. For eksempel betaling per avis, en pressemeddelelse lander i, eller per kunde der lander på hjemmesiden via søgeord i google.

Mikkel, mange tak for tilbuddet :-) Jeg tror nok, at jeg har en aftale med en fotograf, jeg kender, men det kunne også være spændende at se, hvad andre kunne få ud af det. Jeg bor i Kolding, og hvis jeg kommer nordpå en dag, kan det være, at jeg sender dig et lille skriv inden.

Hans, det er jo lige det med prisen. Man vil jo gerne have det, man er værd, men også gerne have kunder i butikken :-) Tusind tak for tilbuddet, det vil jeg meget gerne, så jeg finder lige uddannelsesbeviset og sender det til dig.

Poul, tak for at du ikke lægger min ide helt i graven! Nu fik jeg vist fyret alt krudtet af til Jesper, men hvad siger du til de ideer, jeg har luftet der?

mvh. tina

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 08:11
Hvor mange stjerner giver du? :

En hurtig (standard-)mulighed kan være at studere nogle firmahjemmesider. Overvej, hvilken artikel/blog, de mangler eller godt kunne bruge, og så kontakt firmaet og spørg, om de har behov for sådan en artikel, og hvis de har, om du må skrive et forslag mod at måtte bruge dem som referencer.

Husk at spørge, hvad de har brug for. Måske har de brug for et andet emne end det, du foreslår en artikel om.

Du skal lige sikre dig, at de har nemt ved selv at publicere, hvad de får ind. Hvis du sender firmaet en artikel, som skal videreekspederes til et webfirma, kan artiklen let blive syltet på skrivebordet.

Tilmeldt 22. Jun 12
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 12:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Poul, tak for dit svar. Det åbner faktisk for et nyt spørgsmål herfra, for hvad er en reference eller anbefaling egentlig værd, hvis den er lavet som tak for udført gratis arbejde? En rosende sætning som "Hun var alle pengene værd" klinger for eksempel pludselig en smule hult Stick out tongue

Men dine ideer til at opstøve opgaver er rigtig god, tak for dem :-)

mvh. tina

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 12:24
Hvor mange stjerner giver du? :

tainataina:

... for hvad er en reference eller anbefaling egentlig værd, hvis den er lavet som tak for udført gratis arbejde?

Ja, jeg forstår godt dit spørgsmål, og jeg har ikke noget patent-svar. Men hvis du ikke har noget, er du nødt til at starte et eller andet sted.

Det er derfor, det er vigtigt for dig at spørge, hvad firmaerne har brug for, for så får du fluks et praj om din retning.

Det er det, at du har referencen, der betyder noget, pyt med størrelse/indhold i begyndelsen. Det finder du ud af, når referencerne begynder at hobe sig op og gør dit CV tungt...

Tilmeldt 6. Sep 10
Indlæg ialt: 343
Skrevet kl. 13:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Smile

Jeg har prøvet at arbejde med "betal, hvad du synes produktet er værd", men kun med vennekredsen, for det er forbandet svært at handle med venner, synes jeg. Man tænker, om de forventer rabat resten af livet og tænk hvis de møder nogle kunder, der betaler fuld pris. Men jeg prøvede det en enkel uge og synes, det var lidt befriende. Glade og tilfredse kunder og nu overvejer jeg faktisk at skifte 100% over til det koncept og med kun én bekymring i tankerne. Og det er, hvad nu hvis den samme person kommer igen og igen uden at betale så meget som en krone? Når jeg har knækket den nød, så er jeg meget tættere på mit nye koncept Smile

Mit råd er, prøv kast dig ud i det. Går det helt galt og du vil starte på en frisk, og evt. skift virksomhedens navn og send en mail ud til gamle kunder. Det lyder måske mærkeligt med at skifte virksomhedens navn, men hvis virksomheden bliver kendt på sin "betal, hvad du synes"-plan, så vil mange også sætte forventningerne til prisen derefter, selv hvis du pludselig har ændret dine priser.

Tilmeldt 30. Apr 13
Indlæg ialt: 28
Fra  GSM Alarm Skrevet kl. 15:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Når jeg kommer til dig og skal bruge din ydelse vil jeg gerne have at du optræder som en autoritet og en som ved hvad hun laver - en professionel. Jeg forventer at få et godt produkt som passer til mine behov. I sådan en situation skal jeg kunne stole på at du kan levere det jeg skal bruge, det har jeg svært ved at tro når du ikke engang ved hvad du selv er værd - hvordan skal du så kunne overbevise mig, som kunde, om at dit produkt er værdifuldt.

Hvis du vender spørgsmålet om: Ville du selv stole på at en læge|revisor|advokat|pilot kunne levere kvalitet/sikkerhed hvis denne havde samme løse tilgang til værdien af sit produkt?

Du stiller også mig som kunde i en vanskelig situation, hvis jeg betaler halv pris for det eller ingenting for det, hvordan skal jeg så kunne komme bagefter og "klage" over produktet.

Når jeg betaler fuld pris for noget ved jeg også at virksomheden eksisterer i morgen, det vil sige at jeg som kunde ikke skal ud og finde nogle nye leverandører.

GSM alarmer til private og erhverv. Kig forbi vores webshop og find inspiration og gode tilbud

Side 2 ud af 3 (26 indlæg)