Hej Alle,
Jeg er blevet spurgt af nogle venner, om jeg vil være med i ForeverLiving Produtcs. Jeg synes umiddelbart at det lyder interessant, men jeg forstår ikke rigtig måden, man tjener pengene på, er der en/nogle, der kan forklare mig det? Hvad er risikoerne? Hvad anbefaler I, at man gør for at komme godt fra start? Hvorfor skal jeg vælge ForeverLiving fremfor eksempelvis ACN?
Håber, at få nogle svar, da jeg kan se nogle gode muligheder i denne branche, men samtidig synes jeg også, at det lyder for godt til at være sandt.
Med venlig hilsen,
Christian Johnsen
At stille dette spørgsmål på Amino, er lidt som at spørge i et HI-FI forum hvad de synes om Sony. Nogle vil svine det til, andre vil sige, at det er OK, og igen andre vil anbefale noget andet - og som spørgsmåls-stiller vil du højst sandsynligt være mere forvirret efterfølgende. 
Jeg er i princippet konkurrent til FLP, da jeg er i LR, men jeg skal forsøge at gøre det så objektivt som muligt. ;-)
Der er ingen tvivl om, at man kan tjene penge med FLP, da det er gode produkter, det er et gennemprøvet koncept og der er mange trofaste kunder.
Men om DU kan tjene penge med FLP (eller ethvert andet MLM-firma) er en helt anden sag - og den snak om, hvad der reelt skal til for at tjene penge i FLP bør du tage med vedkommende som i givet fald vil blive din sponsor/team-leder - eller hvad det nu kaldes i FLP.
Måden der tjenes penge på i MLM er universel:
1) Du agerer helt almindelig forhandler - altså du køber produkter til engrospris - og sælger dem videre med x-antal % avance.
2) Du formidler kontakten til firmaet, således at kunderne selv handler direkte (til engrospris), hvorefter du så får provision af den samlede omsætning som dine kunder lægger hos firmaet.
3) En kombination af 1 & 2.
Denne video forklarer ovenstående rigtig simpelt: uffekirkegaard.dk/video/
Det du primært skal tage stilling til, når du skal vælge firma i denne branche er: Kan du stå inde for produktet/produkterne? Kan du stå inde for forretningskonceptet? Og hvad er minimumskravene for at være berettiget til provision?
Nogle firmaer kræver f.eks. at du skal købe X-antal varer om måneden, eller at du skal have formidlet x-antal personer for at være provisionsberettiget.
Derudover er der også forskel på firmaernes markedsføringsmetoder - og personligt mener jeg også det er sundt at kigge på, hvordan ens potentielt kommende kollegaer markedsfører produkterne og forretningsmodellen.
Der er som udgangspunkt ikke grund til at frygte, at det er for godt til at være sandt - med mindre du er blevet lovet at du bliver millionær om kort tid. Fordelen ved denne branche frem for mange andre brancher er, at du stort set risikofrit kan starte en international forretning for et beskedent beløb - uden at du selv skal tænke på logistik, kundesupport, lager, markedsføringsmaterialer etc.