Eksempelvis. vi køber begge en bil af samme mærke, samme årgang, samme dørtype, og den har desuden den samme wunderbaum duft-juletræ hængt oppe i spejlet, vi møder hinanden og så skal den ene sagsøge den anden for at havde netop samme bil, af samme mærke, samme farve.
ville du har stå fast på din ret til at benytte din bil, eller ville du som du rådgiver give afkald på den uden vidre.
Uanset hvor mange eksempler du finder på noget, du tror ligner din situation, ændrer det ikke på, at du muligvis uden at ville det har krænket din modpart.
Du spørger i overskriften til, om du kan blive sagsøgt for det.
Svaret er, at det kan du.
Jeg gætter på, at du også overvejer, om der er en risiko for, at du vil tabe en sådan sag - og hvor stor den risiko i givet fald er.
Svaret er, at der er en risiko, og at det er vanskeligt at estimere, hvor stor risikoen er.
Jeg kan ikke huske, om du også spørger om råd til, hvordan du bør forholde dig.
Men jeg har givet dig mit råd.
Som jeg læser din kommunikation i denne tråd, har du endnu ikke indset, at der er en risiko for, at du taber sagen, selvom det for dig føles uretfærdigt.
Du har selvfølgelig købt retten til at bruge temaet, og din modpart har sikkert ikke købt en eksklusiv brugsret.
Så i forhold til tema-udbyderen har du intet i klemme.
Nu bruger du så temaet til at lave et site, som kan forveksles med et konkurrerende site.
Det kan være (og jeg gentager KAN VÆRE) ulovligt i henhold til varemærkeloven.
Om det er ulovligt kan en jurist vurdere, men han kan ikke afgøre det.
Det er kun retten, der kan afgøre det.
Det interessante er for mig at se, hvilke handlinger det er klogest af dig at foretage herefter.
1. Vil du holde på din ret og tage risikoen?
2. Vil du føje dig og forsøge at undgå en lang og dyr retssag?
3. Vil du eskalere konflikten?
4. Vil du forsøge at afmontere konflikten?
Retningen er din beslutning.
Ud fra din kommunikationsadfærd her i tråden gætter jeg på, at du vælger 1 og 3.
Nu, hvor jeg har oplyst dig om, hvordan sagen tager sig ud udefra, vælger du bevidst og ikke tilfældigt.
God kamp.
Venlig hilsen
Hans