John Sommer: Alle analyser der laves af uafhængige bureauer for bankerne og som går på kundetilfredshed, viser faktisk en tilfredshed for de dårligste omkring 65% og de bedste 85% som jeg husker det. Der er utilfredse, helt klart, men det er en fejl, hvis man tror at bankrådgivere og banker er så vældig meget dårligere end andre sælgere, og er uinteresserede i at holde kunder tilfredse.
De vil tværtimod holde på kunder og kapre nye og er ikke så tossede, at de tror de kan det, ved at snyde helt almindelige mennesker eller virksomheder.
Det er også fejl at tro, at meget få kunder kan overskue deres almindelige basis økonomi eller at råde alle til at undgår at blive storkunder og få de fordele. Ligeså en fejl hvis alle almindelige bankkunder tror, de kun kan få gode råd ved at betale en ekstern rådgiver eller revisor.
Endeligt er det efter min mening at rode ting sammen med bankskandaler og så alle bankrådgivere som mistænkelige.
DDB har vel deres problemer fra Skotland, og ikke fra bankrådgivere der råder dårligt generelt, Nordea har vel ikke nogen større skandaler? Jyske, Sydbank, masser af gode banker. Så er der Roskilde og den type som ikke er nogen større ros værd, men der ligger problemet jo i ledelsen. Alle banker vil kunne løbe ind i nogle få kunder der snyder dem, men for de fleste er det en pyt lille del af omsætningen.
Bankpakke 1 kom via subprime krisen fra USA og havde intet med danske bankskandaler at gøre, andre har været til for at redde nogle ganske få brodne kar, i øvrigt betalt af resten af sektoren og med gevinst indtil nu for staten. At mene at bankrådgiverne GENERELT står bag det, ser jeg bare som sur gammel et eller andet. Der ER dårlige rådgivere, men der er helt ærligt flere ærlige og gode. Det kræver man selv sætter sig lidt ind i ting, men så er det bestemt mit råd, at være storkunde og holde en god tæt dialog med banken så de kender ens profil, ved hvad vej man vil og hvad man kræver
Fremtiden, hvor bankerne skal polstre sig op til 13-17% på kernekapitalen kommer til at blive besværlig, og kravene til dokumentation ikke mindre, gebyrer vil sikkert stige, rentemarginaler blive dårligere, men det er heller ikke bankrådgivernes skyld, det er de nye EU krav som rammer, specielt de som er udvalgt som "systemiske banker" - og basalt set er det fuldt fornuftigt, helt specielt i en statskrise tid, med Grækenland og hvem ved om der kan komme andre, at tage hensyn til.
vh