Selvfølgelig skal man være glad for at hovedet er skruet ordentligt på. Og hvis man har lyst til at være stolt af en høj intelligens, er det for mig også helt i orden. Jeg har ikke så meget forstand på den slags, men det er vel ligesom de dygtige fodboldspillere (bare for at tage et eksempel): De er udstyret med et talent for at spille fodbold, men talentet alene gør det ikke. Der skal også arbejdes hårdt for at udvikle det, og holde det ved lige. Det samme går jeg ud fra gælder intelligensen. Jeg kan ikke selv prale med en høj score i disse tests, for jeg tager dem ikke. Jeg er bange for at min selvtillid risikerer at lide et ordentligt knæk, hvis det viser at jeg ikke er specielt intelligent. Ikke fordi jeg tror jeg er specielt klog, men det ville bare ikke være rart at få dokumenteret, at man i virkeligheden er dummere end man selv går og tror :o) |
Helge Christensen:Man kan være og have god grund til at være stolt over en masse ting. Men efter min mening ikke om noget, man ikke selv har nogen indflydelse på. Det er en gave som de pågældende må udvise taknemlighed og ydmyghed overfor.
Det er så ikke helt korrekt. I 1988 da jeg først gang stod over for en ik-test, målte bla. mensa ik'en ved en spredning på 24. Senere er dette ændret til 15 og 16 i høj ik foreningerne og i almene målinger, da bla. uddannelses niveauet er blevet mere ensartet.
Du kan træne din ik ca 10% højere, midlertidigt. Efter et stykke tid er lige så "klog", som du altid har været.