Et spørgsmål om liv eller død.

”Jeg ville egentlig have haft skrevet et indlæg, hvis budskab og morale skulle påpege kapitalismen, som værende ekstrem usund for vores verden. Alligevel blev jeg undervejs i processen draget af muligheden for at stille et spørgsmål. Et spørgsmål, der på mange måder sætter moral og logik i kamp. Jeg blev i hvert fald ekstremt udfordret undervejs i udarbejdelsen af dette indlæg. God fornøjelse. – Casper Henningsen.”

Et tankevækkende spørgsmål..

“Tror man på ubegrænset vækst på en planet med begrænset ressourcer, så er man enten dum eller økonom” citat. Serge Latouche.

Mennesket har accepteret, at produkter er designet med en bestemt levetid. Vi har accepterer, at elpæren jævnligt skal skiftes ud, selvom der faktisk ligger en pære klar, hvis levetid er 90 år. Vi har ligeledes accepterede, at strømpebukser går i stykker, selvom der er blevet produceret strømpebukser, der har evig holdbarhed osv. Producenter og enginøre har indtil i dag spekuleret i, at designe produkter med en begrænset levetid. Det er der blevet gjort for at holde gang i væksten – når produkter holder for evigt, sælger producenterne på et tidspunkt ikke flere produkter, så går producenter konkurs, det koster arbejdspladser, det vil føre til stigene arbejdsløshed , mindre forbrug og lavere vækst. Det er en kendsgerning, at der bliver spekuleret i ’begrænset levetid’ indenfor mange brancher – simpelthen fordi vi lever i et kapitalistisk samfund, hvor vækst er lig med succes. Forbrugssamfundet har ligeledes skabt et behov hos mennesket, for at eje noget der er lidt nyere, lidt bedre og lidt før det er nødvendigt – det udnytter designere ved at designe produkter, der har en ekstrem kort levetid – tænk på tøj og elektronik!

Du og jeg lever i dag en verden, hvor det at have mest er blevet lig med succes.  Vi er dog ved at indse, at verden ikke vil stå for evigt med vores nuværende usunde overforbrug. Naturen sættes ud af sin orden og ord som naturkatastrofer, klimakrise og miljøpolitikker er i dag glødende.  Kapitalismen ligger dog nedgroet i vores generation og det at være klogest, bedst til sport, have flest læsere, seere, eller lyttere er lig succes. Ikke nødvendigvis af monetære værdi – men i form af status. En status der munder ud i et magtforhold individer imellem. Dette magtforhold er helt naturligt for os – du kender det selv fra din hverdag, hvor du i forskellige sociale miljøer indordner dig det magtforhold, der helt naturligt er. Du er en person på arbejdet, en anden i hjemmet , en tredje i sportsklubben osv. Mit fokus i dette korte indlæg vil dog ikke være, at belyse alle afkroge og afled som kapitalismen har skabt. Men et opråb om, at hvis fremtidens generationer skal se tilbage på os med stolthed – karikeret, overhovedet skal have muligheden for at kunne se tilbage, er vi nødt til at gøre noget nu. Netop derfor bliver mit spørgsmål endnu mere aktuel!

Denne uheldige tendens og udvikling i miljø er ikke gået uset hen. Mange virksomheder fører derfor i dag en grøn politik, langt størstedelen af dem, desværre blot for, at opnå en forøget brand equity - og så er vi lige vidt. Vi uddanner og dygtiggør os i en sådan ekstrem grad, at vi på sigt kan blive “udrette” noget og blive økonomisk uafhængig. Det at have mere af følgende egenskaber , bedre, dygtigere eller sundere menneske er alle blevet til succeskriterier i vores samfund. Og det giver, et eller andet sted god mening, bemærk blot - at vores mindsæt endnu engang er, af kapitalistisk karakter. Det bliver klart, at hvis vi skal i den rigtige retning, så skal vi gang for alle gøre op med tanken om at…. ‘mere er bedre’

Gandhi sagde engang.

”Verden er stor og rig nok til at tilfredsstille alle menneskets behov, men for lille til at tilfredsstille nogle fås grådighed”

Han har jo ret…. MEN

Økonomiske teorier, som verden er bygget op omkring, forudsætter dog, at mennesket altid vil være profitoptimerende. Mennesket vil altid have mere – nytten af det enkelte vil falde, men det rationelle mennesket vil altid have mere, hvis dette er muligt.

Politikerne har hele tiden miljø - og klimapolitik på dagsordnen, men kan ikke blive enige – og det bliver de aldrig, grundet magtforholdet, der har fastlåst de magtfulde lande fra forandring.

Skal der ske en ændring i verden og hvis fremtidige generationer skal have lov til, at se bare lidt af naturens vidunder om 2000 år, skal du og jeg til at gøre noget nu!

Er vi klar til det ?

Jeg har mine tvivl.. Simpelthen fordi jeg ikke ved om dette indlæg er blevet til af moral og godt hjerte eller om jeg forsøger at fremstå som et bedre menneske og derfor igen bliver et offer for kapitalismens mørke side.

Nå, tilbage til mit spørgsmål. Et spørgsmål der bygger på det faktum, at producenter bevidst designer produkter med en begrænset levetid, så deres branche kan løbe rundt økonomisk og derfor bidrage positivt til samfundet, vores verden. Der er en nylonstrømpe, der kan holde hele dit liv, men producenten har designet den strømpe svagere, så de kan sælge dig strømpen flere gange og derfor holde gang i deres virksomhed.

Prøv så, at leg med på dette mindsæt og svar efterfølgende på spørgsmålet.

Raphael, der er en forsker i en uhelbredelig sygdom, lad os kalde sygdommen X.

X er sygdom der årligt investeres et astronomisk beløb i hvert år. Med den nuværende medicin kan X holdes nede og folk kan leve et næsten normalt liv – det forbeholdt de hver uge eller måned køber medicinen mod X.

I morgen løser Raphael gåden og finder dermed den endegyldige kur mod X.

Bør han offentliggøre den og rede alle syge mennesker i verden ?

Inden du giver mig et svar, kunne jeg godt tænke mig, at du gjorde dig grundige overvejelser omkring følgende områder.

Profit, vækst, kapitalisme…

MEN også det aspekt, at kuren ville medføre, at antallet af mennesker på jorden vil stige markant, flere mennesker, større forbrug - jo større forbrug af ressourcer i en verden, hvor netop dette er en begrænsning og med vores nuværende mindset - ’mere er bedre’, vil kuren måske faktisk blot forværre situationen ?

Svar så objektivt du kan og se derfor længere ud end dig selv og dine nærmeste.

Bør Raphael offentliggøre kuren mod X ?

Lille sidespring: Med hensyn til ressourcer er det kun begrænset til vores teknologiske udvikling, alt er opbygget i atomer og det er kun et spørgsmål om tid før vi hersker dette, og før vi opnår dette, har vi et helt univers at høste af. 

I teorien er det muligt at opnå uendelig mængder af ressourcer i hvilken som helst form. 

Simon :

Tillykke med du lige har set zeitgeist

Aner ikke hvad Zeitgeist er min fine ven, vil du forklare ?

Casper Henningsen:

Aner ikke hvad Zeitgeist er min fine ven, vil du forklare ?

Det en film :-)

Casper Henningsen:

Jakob Danelund:

Jep, den har jeg set for længe siden.. Yderst inspirerende.. Dog ikke det der ligger til grund for dette indlæg. Det var denne dokumentar om produkter, der bliver designet med begrænset levetid og sætter dele af tankerne fra den video du linker til, i et mere nuanceret perspektiv.

Her er linket.

Det skal dog ikke ændre fokus fra spørgsmålet, som jeg finder mest interessant og samtidig faktisk også apspektet, at vi som iværksættere er så fastløs i kapitalismen, at det faktisk er skadende.. Hvem siger egentlig at "mere er godt ?"

Jeg ved jeg udfordre, håber I kan tage det og vil være med til at løfte debatten op på en ambitiøst og sagligt niveau:)

Ja den har jeg også set. Den var ret tankevækkende. Men det er jo hvad der sker når parameteret er "vækst", men jeg er blevet råbt kommunist for mange i den her slags debatter for at komme med en kritik at den dimension af kapitalismen.

Det er iøvrigt en problematik der optager mig rigtigt meget også. Jeg er meget interesseret i den vidensdeling der kan komme ud af at droppe konkurrencen i f.eks. medicinal industrien som IT verdenen har været enormt gode til med "open source" begrebet. Jeg har selv skrevet et blogindlæg med mine tanker i en organisatorisk forstand om tomt arbejde og open source som relaterer sig til dette.