Jeg går ud fra du mener produktionspris. Lad os tage et eksempel som vi kan regne. Hvis vi antager følgende: 1) Vi vil ikke tvinge nogen til at have en lavere profit på en given ydelse. Det skal kunne betale sig at være producent af el-pærer. 2) El-pære A og El-pære B har samme produktionspris. (denne sættes i regneeksemplet til 5 kr.) 3) A holder 2 år og B holder 10 år. 4) Salgsprisen for A er 10 kr. 5) Når du køber en elpærer så køber du den i virkeligheden ikke for at få en elpærer men fordi den kan producere noget lys. Lyset er det enlige produkt der bliver forbrugt. Lyset er med andre ord det du i virkeligheden betaler for. 6) Renten er 5% Hvis producenten skal have samme profit på at sælge produkt A som B skal B sælges til en anden pris. Hvilken pris er det? Profitten på A er 2,5 kr pr år denne har levetid. Eller sagt på en anden måde så ville producenten sælge 5 gange A pæren for hver 1 B pærer. Hvis vi indregner dette ser vi at producenten ville få 5 gange en profit på 5 kr. 1 første år, 1 tredje år, 1 femte år, 1 syvende år og 1 niende år. Værdien af disse er vis du føre det tilbage til år 1 med 5% rente er følgende: 5 + 5*0,95^2 + 5*0,95^4 + 5*0,95^6 + 5*0,95^8 = 20,58. Hvis vi indregner tabet til producenten så skal B altså koste minimum 25,58 kr mod vores A der kostede 10 kr. Så uanset om produktionsprisen er den samme så er slagsprisen den ikke og det er jo det der tæller for forbrugeren.
For mig at se blander du her 2 ting sammen. Der er ting der begrænser antallet af mennesker og ting der forøger. Sygdomme, krig, mord mv begrænser det. For mig og se så er det ikke det væsentlige at sygdomme begrænser befolkningen. Hvis begrænsning af befolkning er målet så er der langt blødere midler som familieplanlægning mv som begrænser tilvæksten. Sygdomme, krig og mord er hvad vi vil se hvis vi ikke gør noget. Jeg mener der er 2 helt andre måder vi skal takle dette problem. 1) begrænse antallet af mennesker der kommer til verden. Dette sker ved familieplanlægning f.eks. Jeg syndes sådan set ikke der er noget galt ved at vi fylder den verden ud vi lever i. Det er sådan set også bare naturligt. 2) arbejde på at leve mere bæredygtigt og udnytte vores resurser bedre så vi kan gøre mere med mindre. Derved kan vi øge kapaciteten i den verden vi lever i til at supportere stadigt flere mennesker. Jeg ser ikke nogen forskel etisk på tilbageholde en kur mod en sygdom eller introducerer en ny. Jeg tror at vi alle kan blive enige om at vi ikke skal introducerer sygdomme for at få begrænset væksten af mennesker. Mine 2 cents her søndag middag. |
Uden at skulle blive for teknisk, tror jeg du er nødt til at forholde dig til det faktum, at når produktionprisen er den samme, så vil profitten altid, hvis vi forudsætter fuldkommen konkurrence, tendere mod 0. Derfor vil produktet ende på samme salgspris, det burde du om nogen vide.
Og det er ikke engang et faktum, videoen viser et eksempel på,langtidsholbare elpære i det tidligere østtyskland, der kostede det samme som de med kort liv. De blev af mærkelige grunde IKKE taget på markedet. (det viste sig så senere, at karteldannelse i vesten forhindrede dette)
Asger Jon Frounberg:For mig at se blander du her 2 ting sammen. Der er ting der begrænser antallet af mennesker og ting der forøger. Sygdomme, krig, mord mv begrænser det. For mig og se så er det ikke det væsentlige at sygdomme begrænser befolkningen. Hvis begrænsning af befolkning er målet så er der langt blødere midler som familieplanlægning mv som begrænser tilvæksten. Sygdomme, krig og mord er hvad vi vil se hvis vi ikke gør noget. Jeg mener der er 2 helt andre måder vi skal takle dette problem.
Du er alt for naiv i den tilgang her Asger, jeg vil citere en kommentar fra min blog.
"Jeg mener ikke, at du udelukkende kan skyde skylden på kapitalismen, da det ikke kun er hér problemet ligger. Jorden er bestemt overbefolket og den store synder er Indien, hvor prævention er et ubekendt begreb. Om få år (mener det er om ca. 90 år) vil en femtedel af verdens befolkning være indere. Indien er samtidigt hærget af en masse sult og sygdomme og på den vis, vil det - meget kynisk sagt - regulere sig selv en smule. Det er Afrika et eksempel på. Afrika bliver mere og mere befolkningsfattigt pga. netop sult, tørke og sygdomme. Der vil dog gå mange år, før det vil have en lignende effekt i Indien, da der i de fattigste områder bliver født vanvittigt mange børn, og så er det nok for sent.
Mht. til Raphael og sygdommen, så kører der allerede en masse konspirationsteorier, hvad den slags angår. Nogle siger, at forskere fra Canada har fundet en komplet kur mod kræft, men at medicinindustrien blokerer for, at den kommer på markedet. Jeg ved ikke, hvad jeg selv skal tro i den sammenhæng."
Håber du kan sætte dig ind i det aspekt, at det du kalder bløde familie tiltag ikke er muligt i lande som afrika og Indien.