Nu har jeg gjort mig ulejligheden at læse Halfdans forklaring igennem, og jeg må indrømme at jeg sidder med en fornemmelse af, at jeg ikke håber at det er tilgangen til retsamfundet som afspejler sig i hans tilgang til tingene.
Flere gange nævnes det at han bliver truet af betjentene, men det er jo umiddelbart en ensidig oplevelse, at blive oplyst om hvilke sigtelser der kan være forbundet med resultatet af ransagningen er vel næppe en trussel, men en oplysning.
Men hvis han ikke som jurastuderende ved, at det ikke er de enkelte betjente der vurderer i hvilket omfang der rejses sigtelse, så har han en del at lære endnu.
Jeg hæfter mig også ved, at han finder det intimiderende at der foregår en ransagning, som efter hans mening er for vidtrækkende, men hvem er han til at vurdere om det er for vidtrækkende eller ej?
For nylig blev en kreds af folk snuppet som ikke i almindelighed var i politiets søgelys omkring hashhandel og de havde importeret og distribueret hash for millioner uden at nogle fra ordensmagten kendte til det. Det lead der førte til den sag var en båd der lastede lige lovligt meget diesel i frankrig efter dets ankomst fra De Canariske Øer som er stedet hvor der kanaliseres meget hash fra Marokko.
At man er jurastuderende og indrømmer sine synder, er ikke ensbetydende med at man ikke kan være interessant i andre sammenhænge, hvorfor det er godt at se at ransagningen bliver gjort grundigt, og i øvrigt jo så kan udelade andre spekulationer omkring Halfdan som person og kriminel, så helt dumt er det måske ikke.
At blive kontaktet på sit studie eller sin arbejdsplads er det der følger med når det går så vidt som det er gået, om det er ressursespild eller ej eller om det står til mål med sagen i almindelighed, er vel indledningsvis ligegyldigt, da man har ageret på en anmeldelse der i et eller andet omfang har dokumenteret et lovbrud, og måske sandsynliggjort nogle ting der ligger til grund for den grundighed der er blevet anvendt i ransagningen.
Mit indlæg er ikke en hån mod Halfdan, jeg kender ham ikke, men hans indlæg om hans beskrivelse af oplevelsen finder jeg populistisk og et elementært anarkistisk forsøg på at få medynk som i min optik ikke er berettiget når man kan se i hvilekn retning samfundet har udviklet sig.
Når vi ser millionærer, mangemillionærer endda, snyde med latterlige 1-2 millioner i afgifter på deres biler (bemærk de har rigeligt råd til at betale afgifterne) og vi ser samme gruppe købe biler til ½ pris af normalprisen og snyde samfundet, hvorfor skulle det så ikke være muligt for en poleret ung jurastuderende at finansiere studierne med lidt salg af hashish i fritiden mens man downloader lidt movies og jammer til nogle af de 1000 downloadede musiknumre?
Og jeg er ikke noget dydsmønster, jeg betalte i 90´erne erstatning til Playboy for uberettiget brug af deres materiale (ja nøgne damer) på mine erotiske cd´ere som MT også solgte i Cybercom, men sådan var det, og jeg vidste det faktisk ikke dengang, da det var mine ansatte der lavede produktionerne. Men ansvaret var mit og jeg måtte betale.
Men at køre det op til at tro man skal 6 år i fængsel, det er for dumt og jeg anser det som et ønske om at få opmærksomhed, om det så er smart i denne situation at udstille ordensmagten, det vil tiden vise. Personligt havde jeg nok bare holdt min kæft og håbet på det bedste