Pr. 1 januar forventes afgiften på slik forhøjet med 33%. Fra 17,75 pr kg. til 23,75 . Dertil skal lægges moms. Ialt ca. en forhøjelse på dkk 7,5 pr. kilo + lidt i produkt/forhandler led = dkk 10,00 pr kilo. Prisen i udlandet forbliver uændret, og sammen med det faktum at den nye regering tilbagetrækker den øgede toldindsats, kommer det til at betyde en kraftig stigning i ulovligt/ikke fortoldede varer fra primært Sverige og Tyskland. I forvejen udgør dette marked en god del af det danske slikmarked, og fristelsen bliver ganske enkelt endnu større - og for stor for mange. Det betyder så et direkte fald i indtægterne til statskassen, både iform af færre afgiftkroner + færre danske arbejdspladser da der istedet købes udenlandsk producerede varer. Vil det så betyde at folk spiser mindre slik fordi prisen stiger fra f.eks 7,95 til 8,95 pr. 100 gram ? Jeg tror det ikke - dels købes der mere med hjem når forbrugeren er udenlands, dels vil prisstigningen ikke slå helt igennem, da mange ikke afregner afgifterne. Efter min mening er det man således opnår, at flytte noget mere omsætning til det "sorte marked", samt tab af arbejdspladser og skatte- og afgift indtægter. Hvis man virkelig ville øge folkesundheden, så kom på banen med lavere moms på de sunde varer, istedet for hele tiden at bruge den "negative" indgangsvinkel med øgede afgifter. Dette - sammen med oplysning og vejledning er vejen frem, istedet for som en anden kommuniststat at diktere med forbud og afgifter. Just my 5 cent :)
|
Jesper Laugesen:Flere afgifter på slik i 2012 - Bliver vi så sundere ?
Nej. Bare langsomt dummere og hurtigt fattigere.