Jeg har ikke været aktiv på Amino i temmelig lang tid, men når jeg har været forbi, har jeg typisk fået indtrykket af, at der er overordentlig mange meget unge medlemmer (teenagere), som er ret aktive herinde. Hvis de ikke har fået hul på (penge)bylden endnu og ikke har gavn af de kommende rabatordninger, synes jeg personligt det ville være fint, hvis de kunne blive Amino+ medlemmer for en - for dem - mere overkommelig pris. Min indskydelse var, at det måske er et overset segment, som Amino kan tjene en del på at konvertere til plusmedlemmer alene baseret på volumen, hvilket gavner alle i sidste ende. Det baserer jeg dog kun på førnævnte indtryk. |
Gita Street:Der er lang snor herinde. Jeg har set nogen af de største kritikere af at betale her i tråden spamme debatten dagligt. Jeg kan dog godt lide der er lang snor herinde. Det gør stedet langt mere interessant for mig at der er plads til folks forskelligheder og at der er mange forskellige slags mennesker.
Det var noget af en hård stempling af de 4-6 personer, som faktisk prøver at komme med konstruktive løsninger, som er i Aminos egen interesse... Hvem der så er den omtalte spamer, ja det ved kun du...
Men du fremhæver forskelligheder, som værende noget godt, men alligevel vil du begrænse nogle brancher på Amino. Er det ik at modsige sig selv?
Iøvrigt så tror jeg, at dette tiltag vil betyde væsentlig færre salgstråde, samt at Amino mere og mere bevæger sig fra at være en iværksætter portal, til at være en portal for erhversvdrivende med online interesser. Tendensen har været der længe, men det bliver mere og mere tydeligt, at offline verdene afskærmes.
Om det så skyldes en fokuserings strategi, eller om der ligger andre planer for fremtiden, hvor dette indgår, det ved kun Martin og Amino...
Men igen så er det sjovt, at alle dem som bønfalder forslaget ikke vil lytte til dem, som egentlig jævnligt sælger fysiske varer herinde. For når selv Jesper fra Sliknet siger, at det mere er branding end salg, hvorfor skulle mit eksempel med Gertrud, så betale 99 kr for at sælge ingenting?
Og gælder denne stil også service ydelser? For så lukker Amino døren for en masse yngre mennesker, som skriver tekster, laver banner, laver knapper osv. Personer som sådan set er fremtidens Amino brugere...
Jeg har ik løsningen på de problemer, som stilles til grund for denne tråd, men jeg mener helt sikkert, at tiltaget svækker Amino fremadrettet, og det er sådan set derfor, at jeg vælger at ytre mig. For ellers kunne jeg være skide ligeglad, da min profil er + indtil engang i 2013 eller er det 2014...