Det er en fin hjemmeside; enkel og funktionel.
Du har en tendens til at stave web med stort W; ret det til lille. Det gælder flere steder. WordPress er et navn, så det må godt stå med stort W.
Nu får du lige nogle forslag til rettelser; du bestemmer selv, om du vil bruge forslagene.
Når du laver en punktopstilling, skal du ikke afslutte en linje med punktum.
På siden Webshop skriver du et sted: "Det er nemt, via et professionelt administrationsprogram (CMS), at oprette og redigere i Webshoppen." - slet de to kommaer.
På siden om Temaet skriver du bl.a. "og at alle har det godt, samt er jeg ikke bange for at sige min mening." - jeg tror du skal rette "er jeg ikke" til "at jeg ikke er".
Sætningen, der starter "Jeg er vist det man kalder en perfektionist ..." ville jeg ændre en anelse et par steder, så der står "Jeg er vist det man kalder en perfektionist! Hvis jeg skal lave et produkt for en kunde, går jeg meget op i at kunden bliver tilfreds med mit arbejde, og er kunden ikke det, så starter jeg med glæde forfra!" Der bliver nogle ord færre, men det gør teksten hurtigere at læse - tror jeg.
Nederst på siden har du en liste med links. Link-fontens lysblå farve er lige lys nok. Jeg vil anbefale dig at gøre den en anelse mørkere og bruge samme font-størrelse som resten af teksten på siden.