Hej Stine,
Der er nogle ting du ihvertfald skal have checket ud:
- Må din mand drive
virksomhed ved siden af sit arbejde?
Du skriver at du selv vil drive den, og det blot er ham som står som ejer, men set med hans kontraktmæssige øjne, så kan det godt være at der decideret står at han ikke må drive andet erhverv.
- Er I gift? Hvis I er det, så skal du have fat i din
a-kasse og checke hvordan de forholder sig til det.
Min kone''s A-kasse giver hende f.eks. kun ret til halv dagpenge, hvis hun skulle miste sit arbejde. Grunden til det ligger i at vi er gift og jeg både er
momsregistreret (altså mig selv som person) og desuden er selskabsejer. Jeg troede ikke at det ville have nogen indflydelse på hvad min kone ville blive dækket med fra A-kassen''s side - men det har det altså. Kommunen har i en anden sammenhæng forklaret mig, at man groft set ser gifte par som én "person". Det er derfor at man har forsøgerpligt over for hinanden m.m.
- Der er andre som har startet virksomhed op imens de har været på barsel. En af måderne er blot at sørge for at lave de indledende øvelser imens du er på barsel og så efterfølgende give den fuld gas og blive momsregistreret m.m. Du kan også være så heldig at din a-kasse/kommune faktisk giver dig grønt lys til at starte op - til gengæld vil det med stor sandsynlighed modregne dit eventuelle
overskud med dine dagpenge.
Én ting er ihvertfald sikkert: Alt hvad du får at positiv info fra A-kasse og kommune, skal du bede dem om at sende til dig på skrift. Dette gælder navnlig for A-kasserne. De har det sjovt nok med at sige at alting sagtens kan lade sig gøre og der ingen problemer er i det (salgstale?) indtil man så pludselig beder om at få det på skrift - så får pipen en anden lyd. Det har jeg efterhånden set alt for mange eksempler på. Så derfor er det vigtigt at få det på skrift, så du ikke står midt i det hele og de så pludselig skifter holdning og begynder på noget paragrafrytteri.
/Jesper