Psykisk syge er dovne og har selv valgt det

Hej Henning

Jo, men det er kommet fra de mennesker fra kommunen, der følger hende, og ikke rådgiveren. Når rådgiveren bliver spurgt til flex, holder hun fast på at der er lagt en plan og den skal følges... og planen er at hun skal op på 30 timer, og derefter raskmeldes.

@Boysen

Kræv ny rådgiver under dække af samarbejdsvanskeligheder, der går 14 på dusinet af dem.

Jeg fatter det bare ikke? hvorfor gør vores regering så meget ud af at holde illusionen om at der mangler "hænder" i live??

jeg har selv været dernede hvor selvmord var den eneste udvej jeg kunne se...

Men fik det dog kureret ved hjælp af en bog.

som jeg desværre er kommet til at smide væk, ellers så ville jeg gerne have sendt den til dig Boysen.

Hej Kenneth

Der har været mange gode bud i det forløbne, og at få hjælp fra en udeforstående er klart bedste bud. Det kan være advokat eller en socialrådgiver.

I forhold til at droppe revalideringsplanen, og sende hende på kontanthjælp, så er det ikke lovligt. Hvis den plan der er lavet ikke kan gennemføres skal der laves en ny, i hendes tilfælde enten fleksjob, eller førtids pension.

Man kan ikke parkere folk på kontanthjælp uden en plan, kontanthjælp er ikke noget man får uden at der er et aktiverings krav, og så er hun jo lige vidt, hun er jo stadig ikke rask. 

Pension er nok ikke en mulighed, da det er stort set umuligt i øjeblikket, og det bliver nok ikke bedre.

Rådet om at skifte rådgiver er godt, klag eventuelt over rådgiveren til lederen af afdelingen, mend henvisning til at i ikke bliver hørt.

De afgørelser, der er og meldingen om at hun skal over 25 timer, skal i bede om skriftligt, be om at den er med henvisninger til lovgivningen. Samtidig skal i spørge en skriftlig plan for det videre forløb(kontanthjælpen).

Hvis den skriftelige dokumentation ikke er forståelig eller fyldestgørende så forlang en bedre, klag event. til lederen. Lovgivningen kan findes på retsinformation.dk, så læs det og stil kritiske spørgsmål.

Sørg for at i har kopier af alle relevante udtalelser, og få event. flere fra egen læge osv. da det er de udtalelser vurderinger skal baseres på, og ikke den enkelte rådgivers for godt befindende. Hvis der på noget tidspunkt henvises til at sociallægen har vurderet dit eller dat, så er det heller ikke lovligt.

Sociallægens opgave er ikke at vurdere de enkelte sager, men at hjælpe rådgiveren med at forstå de udtalelser og undersøgelser.

Til sidst vil jeg give dig ret, alle der tror at det er nemt at være i det sociale system, og mener at den enkelte bare skal tage sig sammen, de får en bradt opvågning hvis de selv skulle være så uheldige at komme i en ligende situation, og ja det kan ske for alle!

Den dybeste sympati her fra.

Teddy

Kære Kenneth,

Jeg føler med dig. Jeg var selv i samme situation med min mor, som havde en dyb depression, og hvor deres pres kørte hende ud over sidelinjen. Hun var igennem lederstillinger blevet udsat for så meget pres igennem hendes liv og mobning på den sidste arbejdsplads af en kvinde, som ville have hendes arbejde fik hendes sygemeldt. Det blev værre da komunen begyndte at presse, og vi fik så en hel del ekstra psykiske lidelser at se. 

Det endte med at jeg efter at have kæmpet 3 måneder med systemet, som lod min mor gå fra den lukkede, som nægtede alt, at blive anklaget for at jeg ønskede min mor burret inde fordi jeg ikke kunne lide hende og egentlig bare ønskede hende død - det var så vagtlægen. Min mor havde da forsøgt flere gange at tage eget liv. Hvergang lykkedes det ikke - indtil en dag i August, hvor min far var på arbejde, min mor havde forsøgt 2 gange inden det lykkedes hende at hænge sig i halmhuset.

Jeg håber ikke nogen skal opleve det jeg har oplevet - og jeg håber så sandelig at komunen tænker sig om, inden de ødelægger et liv ved at smide en person på kontanthjælp. Husk på at rigtig mange af de klager over bl.a. kontanthjælp og sygedagpenge som kommer i socialankenævnet faktisk bliver vundet.

Jeg ønsker jer alt det bedste.

Måden, vi behandler vores psykisk syge på i Danmark er en skændsel. Intet mindre. 

Hvis man overfalder et uskyldigt menneske og i den forbindelse kommer til skade med sine knoer, kan man være sikker på at sygesikringen betaler for ens behandling. Bukker man psykisk under fordi man har slidt for hårdt for længe, og i den forbindelse leveret tusindvis af skattekroner til samfundet, kan man ikke regne med noget som helst. 

Vil man have behandling, må man som udgangspunkt selv betale, og vil man hjælpes igennem forløbet, blive man mødt af det, som trådstarters hustru nu mødes af. 

Det værste er, at langt de fleste psykisk syge netop er psykisk syge, og derfor ikke har overskuddet til at kæmpe deres egen sag. 

Hvis jeg var dig, ville jeg følge John Sommers råd og gå til ombudsmanden.