Ansporet af en kommentar på et andet indlæg, så vil jeg kort forklare hvorfor DRØMME er væsentlig faktor indenfor Network Marketing branchen:
Network Marketing branchen tilbyder almindelige, ualmindelige, professionelle, forretningsdrivende - og alle mulige andre - muligheden for, at tænke i andre baner for at skabe en ANDEN indtægt eller en supplerende indtægtskilde.
Hvis du ser på din nuværende situation, din nuværende kilde til indtægt, kan du sammenligne det med et "køretøj" - og spørge dig selv: "Det køretøj jeg sidder i nu - kan det tage mig derhen hvor jeg gerne vil?"
Alle har drømme - skal have en drøm - noget at gå efter - noget af holde "livet" igang på. Uden drømme og især uden MÅL - ja, så er man skidt kørende.
Alle har en drøm: Driver man en netbutik må man have en drøm om hvad butikken kan blive til - hvad den kan give på sigt - uanset om det er anerkendelse, åbne døre, give overskud til at opfylde andre drømme. Arbejder man i en bank må man osse have en drøm eller et mål - om det så er at stige i graderne eller bruge ens erfaringer som springbræt til noget andet... det er lige meget. Thorborg har uden tvivl haft et mål, snarere end en drøm, med Amino... Caroline Wozniacki har haft drømme som blev omsat i mål før hun blev nummer 1 worldwide...
Drømme er meget lettere at konvertere til mål når du sidder med muligheder (et køretøj) som ikke sætter begrænsninger.
Hvis du har en drøm om et større hus - eller en drøm om mere tid til familien - mere tid/råd til at rejse - og dit nuværende køretøj ikke umiddelbart kan dig derhen (du arbejder konstant, du bytter din tid for penge med et loft - andre bestemmer hvornår du kan rejse / være sammen med dine børn og familie) - så er det man kigger efter andre "køretøjer" - og her vil ens drømme spille ind, for i vurderingen af nyt "køretøj", skal man jo finde ud af om DET så kan tage sig på vejen nærmere sine drømme.
En af de ting, som er fælles for stort set alle Network Marketing selskaber er, at bl.a. rejser er så tæt forbundet med goder, mål og "Tak!" - og i rigtig mange selskaber skal man oftest ikke ret langt ind i et forløb før man er sendt på en rejse sammen med en masse andre positive og glade mennesker. Ingen er kede af at få en rejse betalt. Ingen.
Skeptikere vil så proklamere at man ikke skal sælge en forretning på drømme, hvis man samtidig mener man har nogle fantastiske produkter... "Ja, de må jo sælge sig selv, og forretningen med!"
Men det har intet at gøre med, at produkterne ikke kan sælge sig selv - det handler om hvorvidt produkterne fungere i det køretøj der skal tage sig derhen hvor man gerne vil.
Der er faktisk ikke noget der hedder "urealistiske drømme" - alt afhænger 100% af dig - men det er klart, at sidder du i det forkerte køretøj, så er du på den. Det er jo urealistisk at drømme om at bygge et stort flot hus ved havet, hvis man "nøjes" med at begrænse sine indtægtskilder til et almindeligt job uden muligheder for at avancere eller tjene endnu mere UDEN at bytte endnu mere tid for oftest alt for lidt penge.
Termen "Du bliver ved med at få det du altid har fået, hvis du bliver ved med at gøre et du altid har gjort" er meget rammende.
Det er selvfølgelig klart at man i sine overvejelser ikke blot kan vælge eks. et Network Marketing selskab på umiddelbar begejstring alene - jo mere erfaren man bliver, jo flere faktorer er vigtige for at vurdere og vælge "rigtigt".
Lasse Burholt - osse med drømme; men de er skrevet ned og kaldes MÅL ;-)