Jeg får lyst til at komme med et input af en lidt anden art. Jeg antager at indrykket på Facebook og konkurrencen som tiltag er for at øge webbot.dks synlighed(?)
Hvorfor Facebook?
.. din virksomhed er af den type, der udefra set har alvorlige vanskeligheder ved at finde en beretigelse til at satse på facebook som markedsføringskanal.
Er du social?
Sociale medier er bedst for sociale brands. Der skal være noget at være social om - noget at tale om, og helst også noget der skaber buzz. Umiddelbart er det eneste jeg ønsker fra mine webudbydere at vi aldrig taler sammen - for når vi gør det er det om regninger, bugs eller nedbrud.
Og hvis du var det
Ville du kunne mærke på bundlinjen, hvis du piskede f.eks. en times arbejde med overvågning og indholdsopbygning om dagen ind på facebook? Man skal selv have noget med til festen på Facebook, ellers er der ingen gæster. I starten ligner man så idioten med nytårshat og truthorn der hopper i sofaen til høj musik, mens de fire andre gæster kigger på uden at have taget overtøjet af.... og de tager ikke overtøjet af, og fester med dig hvis ikke der snart dukker noget op og tale om. Konkurrencer er ikke nok - det skaber ingen loyalitet i 2011.
Kundesupport
Ret beset er det kundesupporten der kan lægges på Facebook. Det er oplagt for mange virksomheder, at lægge et godt fundament for tilstedeværelsen med support. Så møder kunderne nemlig virksomheden på en måde, der passer til det facebook er god til.'
MEN, hvis man ikke er et social brand - så er der risko for rookie mistake. Det er en rookie mistake, at tro at alt og alle kan opnå den samme succes på facebook. Det er en ekstremt god idé lige at tænke over, om der skaber positive eller negative vibrationer når der laves kundesupport i ens virksomhed.
Man tænker: So ein ding muss ich auch haben... og glemmer at man sælger noget helt andet end Star Tour der pynter sig med +97.000 fans.
Folk får lov at kigge bag facaden
Er det gavnligt for din virksomhed, at potentielle kunder kan se at andre kunder har problemer med produktet?
Nuvel - du løser dem selvfølgelig, men spørg dig selv hvor mange positive vibrationer der er - og hvor stor risiko der er for at facebooksiden fyldes med vredesudbrud.
Nogle gange er det bare en fordel for en virksomhed, at nye kunder ikke ved hvor vildt det går for sig på supporten.
Af den grund vil jeg lige tilføje, at det er smilebåndstrækkende, at se at Star Tour får lesterlige prygl hver gang nogen mister deres bagage. Stort set det eneste Star Tour kan bruge den facebookside til, er at give rejser væk i konkurrencer - og bragging... Hvor er værdien så?
Bragging reassons?
Det kan se kvalitetsstemplende ud på egen hjemmeside, hvis man kan fremvise, at man har facebookfans. Men herregud. Det forholder sig jo ikke sådan, at det er en dealbraker for en potentiel kunde om der ER en oplysning om facebook-fans. Det kan derimod være en dealbraker, hvis jeg kigger på en facebookside - og det ser ud som om ret mange kunder har problemer med produktet.
En af Bigums manøvrer
Vil man død og kritte have et tal hængende, så vær kreativ og sæt en boks op til en facebookside, som har god skilteværdi... det er ikke forbudt, at skilte med at man i virksomheden kan lide "Nice People", og at man synes andre skal blive fan af dem.
Nice People ... indsæt koden til den side, og der vil stå 523 fans i hjørnet af dit website. Om man moralsk synes det holder, er individuelt...
Det er brug af Facebook med et glimt i øjet og samtidig utraditionelt. Da jeg har opfundet manøvren (ikke set nogen gøre det) - giver det sig selv, at jeg er typen der synes det er et cool move 
Hvad og hvorfor?
Jeg kan ikke se tegningen til noget af betydelig kaliber. Slet ikke når jeg kigger her:
http://www.facebook.com/pages/Onecom
eller her: http://www.facebook.com/wannafind
...eller faktisk heller ikke, hvis jeg kigger til udlandet GoDaddy - deres størrelse taget i betragtninger er 43k ikke imponerende, og UNDER en promille trykker like, når de siger man får 25% rabat... 
"Kevin Barry My site is ChicagoClampCompany.com and this is not the first time I've had problems with GoDaddy!"
"Sure" Ellen!
Og en besked fra 14. december hos SurfTown de ikke har svaret på:
Ellen Jensen Og så har vores erhvervssider været nede i nu 28 timer! Hvad sker der lige her?
... kunne man forestille sig at Ellen er en type der kun ytrer sig negativt på facebook?.. ja det kunne man godt, men jeg smilede - for jeg kan sørme genkende Ellen!
Hun er aktiv på min facebookside, og skriver bl.a.:
"Hej T(h)omas. Tusind tak, jeg vil prøve dem begge for at finde den rigtige."
All in all
Det er ikke for at skyde dit initiativ ned, men for at gøre dig en tjeneste jeg beder dig overveje en ekstra gang hvorfor du vil det du vil. Da jeg ikke kan se hvordan hulen man skal gøre sig selv synlig i junglen af webhosting - kan jeg sagtens forstå du tænker facebook.. men Facebook er ikke svaret på alle typer af virksomheders bønner.
Tag en dyb indånding... og ændrer jeg ikke ved dine visioner, så prove me wrong og jeg giver med glæde en øl i lufthavnen. 
Thomas Bigum
Ekspert i facebook
- på facebook
- på twitter
- kontakt