|
Mette:Mikkel deMib Svendsen:Mette:Jeg er virkelig ked af at høre om din søn! Og jeg forstår din frustration og heftige vrede mod det personale og sagsbehandlere, der ikke har givet din søn den rette behandling. Min egen søn har også været systemet igennem. NÅR det så er sagt så vil jeg tage mere end kraftigt afstand fra din sidste udtalelse om, at du forstår de borgere, der begår vold mod personalet! Det er simpelthen ikke i orden uanset hvor følelsesmæssigt opbragte vi end er!! Måske læser jeg mere imellem linjerne end der reelt er, men din sympatiseren for at udøve vold vil jeg altid gå i mod som borger i et land, der er demokratisk funderet.
Det er hverken demokratisk eller udtryk for retssikekrhed det der foregår i kommunerne i dag. I min søns sag, der var der ingen tvivl om at kommunen skulle handle. De gjorde det bare ikke. Og da de nægtede at træffe en afgørelse kunne den ikke ankes. Med andre ord - de misbrugte systemet til at begå ulovligheder, som man ikke kan komme efter dem med.
Når loven ikke længere beskytter dem som der udøves ulovlige handlinger imod, hvad er der så tilbage udover selvtægt? Når retsstaten giver op træder de dyriske instinkter til. Og ja, jeg prøvede pressen, gik til politikerne osv - og lige lidt hjalp det.
Jeg kender ikke de konkrete omstændigheder omkring din søns sag, men din heftige retorik vælger jeg tolke at som et udtryk for den frustration, vrede og sorg der ligger bag dine ord. Du skriver, at du gik til politikerne, men det er enhver borgers ret at stille op til Folketinget og påvirke lovgivningen den vej.
Når der udøves vold mod vores børn vil jeg anse det som simpelt selvorsvar at slå igen. De sagsbehandlere der dagligt acceptere og medvirker til, at torturere uskyldige børn er aktive voldsmænd - de er ikike uskyldige embedsmænd.
Jeg synes, at din sammenligning er helt ude i hampen, helt ærligt. Og jeg må spørge dig om I slet ikke overvejede det vi i min familie blev nødt til at gøre, da vores søn i en periode ikke trivedes i det dagtilbud han gik i. Vi tog ham ud, da han ikke trivedes og påtog os det ansvar som vi som forældre også har for at sørge for vores egne børn. Du skriver tidligere, at din søn græd fra morgen til aften i lang tid, når I afleverede ham. Da må jeg spørge dig om I aldrig overvejede at tage ham ud? Der er ikke institutionspligt i Danmark. Det er et tilbud. At tilbuddet så har været af så dårlig kvalitet som det I har været ude for er under al kritik.
Hvis der er tale om at dagtilbuddets pasningskvalitet var så dårligt fordi personalet ikke havde den specialviden autister kræver kunne I eventuelt vælge at lade ham passe privat? Der er jo som sagt forskellige former for autisme og alt efter sværhedsgraden af handicappet er masser af muligheder at læse om på www.abaforum.dk - blot en venlig henvisning, hvis du føler behov for at læse om den bedst dokumenterede behandlingsform mod autisme.
I krigsret er det mange år siden man slog fast, at man ikke kan undskylde sig med "jamen chefen sagde jeg skulle ..." - hvert enkelt menneske har et ansvar for de handlinger de foretager sig. Det gælder også sagsbehandlere!
Og nej, man kan ikke undskylde sig med dårlige chefer - nogen steder! Hverken som sagsbehandler, privat ansat eller andet steds. Og jeg kan love dig, at der i Danmark også findes sagsbehandlere, der er blevet fyret p.g.a dårlige beslutninger og inkompetence. Vi hører bare ikke om de hoveder, der ofte ruller efter skandalesager i pressen.
Jeg er principielt meget imod selvtægt. Jeg går ind for en retsstat. Men i sidste ende må enhver forsvare sig selv, hvis alt andet fejler. Og det er det som er tilfældet i dag.
Ja, men så længe retsstatens principper er gældende her i Danmark må vi respektere dette uanset hvor vrede og frustrerede vi er. Jeg mener klart, at der er tale om forskellige grader af selvtægt og hvad der er acceptabelt indenfor disse kategorier, men det er op til domstolene at dømme. Jeg skal dog ikke love for hvad jeg kunne finde på hvis nogen tog livet af mine børn. Så er der nok en potentiel morder i os alle.
Selvtægt i mindre grad har nærmeste i hele den danske historie vidste sig som et af de vigtigste måder at få sit budskab ud på, du overfortolker hvad Mikkel skriver dog ingen debat vis man forstod hinanden