Psykisk overgreb på børn - Hvor anmelder man ?

Hej Morten

Det var noget af en fordom du lige fik luft for der...!

Jeg er omfattet af min tavshedspligt, men jeg kan roligt sige, at med min tidligere baggrund som medarbejder i en familieafdeling i en stor kommune at din tese ikke slet ikke holder stik set i et større statistisk perspektiv.

Børn i alle samfundslag vanrøgtes, tæskes og negligeres. Dette er uafhængigt af forældreness indkomst, erhvervsvalg eller politiske overbevisning. Prøv at undersøge dette hos Børns Vilkår og du vil finde bekræftigelse på min påstand.

Mette:

Hej Morten

Det var noget af en fordom du lige fik luft for der...!

Jeg er omfattet af min tavshedspligt, men jeg kan roligt sige, at med min tidligere baggrund som medarbejder i en familieafdeling i en stor kommune at din tese ikke slet ikke holder stik set i et større statistisk perspektiv.

Børn i alle samfundslag vanrøgtes, tæskes og negligeres. Dette er uafhængigt af forældreness indkomst, erhvervsvalg eller politiske overbevisning. Prøv at undersøge dette hos Børns Vilkår og du vil finde bekræftigelse på min påstand.

Det var såmænd ikke en fordom jeg fik luftet, det var - og er - mine egne oplevelser. Jeg snakker ikke om hvad andre har oplevet, men hvad jeg selv har. Det kan selvfølgelig også være at jeg er den eneste i Danmark som har oplevet lignende ting.

Jeg skal i øvrigt også lige gøre opmærksom på at de to tilfælde jeg snakker om, ikke er de eneste tilfælde jeg har oplevet hvor den mindst den ene af forældrene, har en baggrund i pædagogik eller børnepsykologi.

Det er dog dermed heller ikke sagt at børn med adfærdsvanskeligheder og familiemæssige problemer, udelukkende skulle være børn af forældre med baggrund og uddannelse indenfor børn- og ungeområdet.

Mette - for det første er den juridiske sikring af børn EKSTREMT svag i forhold til den beskyttelse vi som voksne har krævet. Dertil kommer så, at det er de færreste kommuner der overholder lovgivningen. Ifølge "gadejuristerne" i København gælder den ulovlige administration i stort set alle landets kommuner.

Her i min egen kommune, Holbæk, har ulovlighederne stået på i årevis og det er også gået ud over min egen søn. På trods af at der er et krav i Serviceloven om at kommunen SKAL handle SENEST 4 måneder efter de får kendskab til et behov, så tog det halvandet år at få min søn, der har autisme, den rette behandling. Og det skete først efter at vi havde truet med advokater, været i pressen (forside på Venstrebladet) osv. Stakkels de børn der ikke har så resurcestærke forældre som os - de ryger nemlig endnu længere ned i bunken.

I over et år blev min søn dagligt "totoreret" i en børnehave der SLET ikke kunne bruges for ham. Han sad fra morgen til aften i en hjørne og græd. Hvis man havde behandlet voksne på den måde var man røget i fængsel!

På et tidspunkt var jeg meget tæt på at køre op på kommunen med et jagtevær og skyde de modbydelige sagsbehandlere, der var skyld i det her. Jeg forstår virkelig godt de borgere, der reagerer med vold mod personalet.

Og nej, sagsbehandlerne er ikke bare uskyldige lus mellem to negle - de er en aktiv part i denne misrygt. De kan vælge at være loyale overfor bogerne og lovgivningen - eller overfor deres arbejdsgivere (der mere eller mindre direkte beder dem om at terroriserer børnene og skide på lovgivningen). Når sagsbehandlerne vælger at være loyale overfor arbvejdsgiverne - og skider på børnene, så tager de et aktivt valg. Så er de en aktiv del af "ondskabens akse".

Problemet er ikke at politikerne vedtager love eller administrativ praksis som borgerne ikke vil have. Problemet er, at borgerne konsekvent stemmer på nogle politikere der gerne vil indføre beskyttelse af de voksne - men som skider på børnene. Vi har en arbejdsmiljølov, men hvorfor helvede dækker den ikke børn på deres arbejdsplads? Det er fordi flertallet af voksne i Danmark er så super egoistiske, at de mener at alle de regler der skal gælde for dem, ikke skal gælde for vores børn. Det er noget forbandet svineri.

Hej Mikkel

Først, så er der ingen som der er uenig i at der er nogle forhold som der skal forbedres.

Men når man på den anden side, skal vægte de svageste i samfundet højre, end de stærke, så ender det jo netop med, at denne social vridning, for indflydelse på de forældre der kan finde ud af at opdrage deres børn, uden en øl i hånden.

Så der man måske skal sætte ind, er jo netop der hvor man mener at alle mennesker i riget DK er lige, men at man endelig begynder at differentier. For den latterlige lighed gør jo at sagsbehandlere skal prioriterer deres opgaver, og derfor vil overskudsfamilier altid være taberne i denne sammenhæng.

Men ellers kan jeg ikke udtale mig så meget om emnet, andet end hvad jeg ser i min hver dag, i et socialt belastet område, da jeg ingen børn har, og det tror jeg egentligt rigtig mange er glade for.

/Kenneth

Mikkel deMib Svendsen:

Mette - for det første er den juridiske sikring af børn EKSTREMT svag i forhold til den beskyttelse vi som voksne har krævet. Dertil kommer så, at det er de færreste kommuner der overholder lovgivningen. Ifølge "gadejuristerne" i København gælder den ulovlige administration i stort set alle landets kommuner.,

Vi er fuldstændige enige i, at den juridiske sikring af børnene er for dårlig, men det er et politisk spørgsmål som vi ændre ved at sørge for at få stemt andre politikere ind i Folketinget, der aktivt vil ændre for at sikre vores børns juridiske rettigheder i skole, børnehave og i andre arenaer, hvor vores børn færdes. Det ændrer dog ikke ved, at der i Serviceloven klart er dikteret hvordan vi som borgere skal handle, hvis vi får kendskab til børn, der ikke lever under ordentlige vilkår. Børnene kommer så i klemme, når der ikke er vedtaget nogle love, der giver mulighed for at håndhæve sanktioner, hvis påbuddene ikke overholdes.

Mikkel deMib Svendsen:

Her i min egen kommune, Holbæk, har ulovlighederne stået på i årevis og det er også gået ud over min egen søn. På trods af at der er et krav i Serviceloven om at kommunen SKAL handle SENEST 4 måneder efter de får kendskab til et behov, så tog det halvandet år at få min søn, der har autisme, den rette behandling. Og det skete først efter at vi havde truet med advokater, været i pressen (forside på Venstrebladet) osv. Stakkels de børn der ikke har så resurcestærke forældre som os - de ryger nemlig endnu længere ned i bunken.

I over et år blev min søn dagligt "totoreret" i en børnehave der SLET ikke kunne bruges for ham. Han sad fra morgen til aften i en hjørne og græd. Hvis man havde behandlet voksne på den måde var man røget i fængsel!

På et tidspunkt var jeg meget tæt på at køre op på kommunen med et jagtevær og skyde de modbydelige sagsbehandlere, der var skyld i det her. Jeg forstår virkelig godt de borgere, der reagerer med vold mod personalet.

Jeg er virkelig ked af at høre om din søn! Og jeg forstår din frustration og heftige vrede mod det personale og sagsbehandlere, der ikke har givet din søn den rette behandling. Min egen søn har også været systemet igennem. NÅR det så er sagt så vil jeg tage mere end kraftigt afstand fra din sidste udtalelse om, at du forstår de borgere, der begår vold mod personalet! Det er simpelthen ikke i orden uanset hvor følelsesmæssigt opbragte vi end er!! Måske læser jeg mere imellem linjerne end der reelt er, men din sympatiseren for at udøve vold vil jeg altid gå i mod som borger i et land, der er demokratisk funderet.

Mikkel deMib Svendsen:

Og nej, sagsbehandlerne er ikke bare uskyldige lus mellem to negle - de er en aktiv part i denne misrygt. De kan vælge at være loyale overfor bogerne og lovgivningen - eller overfor deres arbejdsgivere (der mere eller mindre direkte beder dem om at terroriserer børnene og skide på lovgivningen). Når sagsbehandlerne vælger at være loyale overfor arbvejdsgiverne - og skider på børnene, så tager de et aktivt valg. Så er de en aktiv del af "ondskabens akse".

Problemet er ikke at politikerne vedtager love eller administrativ praksis som borgerne ikke vil have. Problemet er, at borgerne konsekvent stemmer på nogle politikere der gerne vil indføre beskyttelse af de voksne - men som skider på børnene. Vi har en arbejdsmiljølov, men hvorfor helvede dækker den ikke børn på deres arbejdsplads? Det er fordi flertallet af voksne i Danmark er så super egoistiske, at de mener at alle de regler der skal gælde for dem, ikke skal gælde for vores børn. Det er noget forbandet svineri.

Så stil op til Folketinget! Hvis du alvorligt vil ændre noget, som jeg er fuldstændig enig med dig i, så kanaliser din energi mod reelle muligheder for at påvirke den udvikling.

Mikkel deMib Svendsen:

Således var det f.eks. først i 1997 at det blev forbudt for forældre at banke deres børn - mange år efter at det var blevet forbudt at slå sin kone eller lærlinge.

Arh... Man måtte heller ikke banke sine børn før. Det der blev forbudt i 90'erne var en lussing og stuearrest.

Mette:

Jeg er virkelig ked af at høre om din søn! Og jeg forstår din frustration og heftige vrede mod det personale og sagsbehandlere, der ikke har givet din søn den rette behandling. Min egen søn har også været systemet igennem. NÅR det så er sagt så vil jeg tage mere end kraftigt afstand fra din sidste udtalelse om, at du forstår de borgere, der begår vold mod personalet! Det er simpelthen ikke i orden uanset hvor følelsesmæssigt opbragte vi end er!! Måske læser jeg mere imellem linjerne end der reelt er, men din sympatiseren for at udøve vold vil jeg altid gå i mod som borger i et land, der er demokratisk funderet. 

Det er hverken demokratisk eller udtryk for retssikekrhed det der foregår i kommunerne i dag. I min søns sag, der var der ingen tvivl om at kommunen skulle handle. De gjorde det bare ikke. Og da de nægtede at træffe en afgørelse kunne den ikke ankes. Med andre ord - de misbrugte systemet til at begå ulovligheder, som man ikke kan komme efter dem med.

Når loven ikke længere beskytter dem som der udøves ulovlige handlinger imod, hvad er der så tilbage udover selvtægt? Når retsstaten giver op træder de dyriske instinkter til. Og ja, jeg prøvede pressen, gik til politikerne osv - og lige lidt hjalp det.

Når der udøves vold mod vores børn vil jeg anse det som simpelt selvorsvar at slå igen. De sagsbehandlere der dagligt acceptere og medvirker til, at torturere uskyldige børn er aktive voldsmænd - de er ikike uskyldige embedsmænd.

I krigsret er det mange år siden man slog fast, at man ikke kan undskylde sig med at "jamen chefen sagde jeg skulle ..." - hvert enkelt menneske har et ansvar for de handlinger de foretager sig. Det gælder også sagsbehandlere!

Jeg er principielt meget imod selvtægt. Jeg går ind for en retsstat. Men i sidste ende må enhver forsvare sig selv, hvis alt andet fejler. Og det er det som er tilfældet i dag.