December udsalg og 711 konkurser i november

Mikkel deMib Svendsen:

På trods af at de fleste virksomhedsejere officielt set går ind for et frit marked med fri prisdannelse osv (en liberal erhvervspolitik), så kæmper de fleste virksomheder strategisk hårdt på at opnå det modsatte. De opkøber konkurrenter, prøver at slå de andre "ihjel" og gør i det hele taget alt hvad de kan for at kunne styre markedet og dermed undgå de "ubehageligheder" som et rigtigt frit marked (det som de siger de kæmper for) naturligvis kan have på den enkelte virksomhed.

Så der er intet nyt i, at de store tøjmærker naturligvis vil gøre som store virksomheder altid har gjort - hvilket bl.a. er, at forsøge at forhindre et frit marked.

Man kan se sådan på det, og ja der er flere firmaer, som forsøger at kontrollere deres markeder. Men du kan altså også se objektivt på det således her.
Firmaerne kæmper for deres branding, men ik mindst forhandlerne. Når en tøjbutik f.eks har en mark up på 2,5 (køber til 100 kr ex moms og sælger til 250 kr inkl moms) eller en isenkrammer har en mark up på 2 (køber til 100 kr ex moms og sælger til 200 kr inkl moms), så giver det dem en fast % mæssig indtjening af det solgte. Denne skal dække alle de udgifter, som der er forbundet med butikken.
Derfor giver det jo naturlige problemer for mærkernes kunder (forhandlerne), hvis nogen hele tiden kører udsalg eller tilbud. Den ene tager jo bare den anden med i faldet. For der skal tjenes penge for at holde en butik kørende...

Så mærkerne arbejder vel både i egen interesse, og i deres kunders interesse (butikkerne). Og det gør du vel også? Alle prøver vel på, at gøre sine kunder tilfredse, og det samme sker indenfor tøjbranchen mm.

Men problemet med markedskontrol sker ik kun indenfor tøj øg mode branchen. Den sker jo indenfor samtlige brancher, hvor der er en mærkevarer, som der brandes!

Mikkel deMib Svendsen:

Omvendt er der så også mange der forsøger at sikre, at det ikke sker. Det gælder både forbrugerorganisationer, privatpersoner og administratorerne af monopol- og konkurrencelovgivningen.

I disse år er der faktisk ret meget fokus på, at forhindre virksomheder i at begrænse et frit marked, og der er delt nogle enorme bøder ud i EU til dem der ikke makker ret.

Jeg kan ik se, hva der er at kæmpe imod? Man kan altså ik drive en butik med en mark up på under 2 eller 2,5... Og det er endda svært!
Bare kig dig omkring, og du vil se den ene butikslukning efter den anden. Selv tidligere sunde butikker kæmper idag en daglig kamp for overlevelsen!

Det er pisse dyrt at drive en butik, og så længe EU eller andre ik kan få omkostningerne ned, så kan de vel heller ik gøre noget ved den aftalte mark up!

Mikkel deMib Svendsen:

Så jeg er ikke så bange for at det sådan over en bred kam vil lykkes for hverken modebranchen eller andre brancher helt at smadre de frie markeder og en fri prisdannelse - som jeg også går ind for.

Selvfølgelig ik, men der er ingen en masse begrænsninger, som er naturlige pga omkostningsniveauer...

Mikkel deMib Svendsen:

Til gengæld er jeg ret sikker på, at I i tøjbranchen vil opleve det samme som er sket i mange andre brancher: I de første år var de glade for de små online butikker, for de tog risikoen i et nyt marked - Internet. Nu hvor det har bevist sin styrke vil mange af dem åbne egne shops og dermed gp bag om ryggen på jer.

Nogle af dem vil så til at starte med være flinke mod jer og selv holde de "vejledende" priser, men det vil ikke vare ved. Når de mærker konkurrencen vil de blive nødt til at imødegå den også, med mere agressive stratgier. For i modsætning til jer der driver små shops, så er de store virksomheder underlagt skrappe krav om meget høje vækstrater - særligt for dem, hvis aktier handles offentligt.

Dermed kommer de naturligvis ind i nogle helt klassiske kanalkonflikter. Men det har andre brancher før jeres allerede været igennem. Nogle klarer det godt og andre ikke. Men udviklingen kan ingen af dem stoppe.

Det er der intet nyt i ;D Har selv sagt, at det ville ske de sidste 3 år, og nu begynder der så småt at ske noget...

Men det heldige ved mode branchen er, at de fleste mærker er afhængige af både butikker og evt mindre webshops. Det kan godt være, at de kan kapre en større del af online markedet, men rent brandingsmæssigt, så er de mindre shops med flere mærker attraktive.

Det er kun de helt store mærker, som Gucci, Mulberry, Dior mm som kan se sig fri af dette, men de er stadigvæk afhængige af butikkerne, hvor folk ser de fysiske produkter.

Hvordan slaget om online markedet i tøjbranchen vil gå, er svært at spå om, men det vil helt sikkert koste en del webshops livet. Men der vil stadigvæk være plads til mindre shops, selvom markedet bliver hårdere og hårdere!

Og så har rigtig mange mærker ligeledes et brandingsproblem ved egne onlineshops, hvis de har tænkt sig at køre lavere priser. Men det er en helt anden snak ;D

Hej Helle

Der kan blive tale om en knækket afsætningskurve.

Når virksomheder nedsætter priserne, må man påregne en modreaktion hos konkurrenter, her vil det være værst, når der ikke er så mange konkurrenter differentieret duopol og oligopol marked.

I et marked med udbydere af samme vare på næsten alle gadehjørner, her vil der begynde at spille andre faktorer ind end selve prisen, her tænkes på kendskab til virksomheden, præference, serviceniveau, gratis fragt og andre parametre - ikke alle gennemsøger prissøgetjenester for at spare kr. 20,- for en vare.

Men generelt vil prisstrukturen følge den nedadgående tendens, laveste fællesnævner, derfor er man som virksomhed bedst tjent med at tage hensyn til konkurrenternes priser, hvis man ikke har de økonomiske muskler til at føre kampen til ende.

Hvis man sætter sine priser ned med eksempelvis 30 % og konkurrenterne ikke følger efter vil man øge sin markedsandel og få et forøget salg, hvilket indebærer at omsætningen vil stige, men man skal som hovedregel regne med, at konkurrenterne er vågne og holder øje med ”sine konkurrenter” i markedet og tilpasser sine priser løbende efter markedsudbuddet.

Her et et tidligere indlæg om afsætningskurven på vores blog.

http://blog.onlinemarketing.dk/afs%C3%A6tningskurve.html

I detailhandelen er det meget kendt at f.eks. anvende modellen med lokkepriser. F.eks. en kasse øl til kr. 89,- dog x antal pr. kunde. Herved tiltrækkes forbrugerne til forretningen og samtidig med øl køber de chips og andre ting, som ikke er nedsat, summen af dette er af den samlede handel har givet en indtjening til butikken. Det er sjældent, at varer nedsættes generelt med en fast % sats, begrundelsen er ved en generel nedsættelse vil fortjenesten gå fløjten på alle produkterne.

Når et marked (forbrugerne) oplever varer, der konstant sættes ned, vil personer der ikke når at handle til den nedsatte pris, vente med at købe produktet til prisen igen sættes ned.

Mange typer forretning er slet ikke forretning, her er der snarere tale om pengeombytning, fortjenesten ligger på lageret, som finansieres af banken, når det så skal sælges ud og oveni købet til reduceret pris, er der kun afskrivning og tab tilbage, det er noget som mange virksomheder har oplevet, og flere vil følge i samme spor.

Man skal altid huske at et marked kun er 100 % - dette betyder i praksis, at kommer der flere forretninger, er der flere til at dele om de kunder der er, færre forretninger vil have modsatte effekt. Markedet for det enkelte produkt kan dog udvides, således der er flere, der køber og derved øges muligheden for salg indenfor de aktører, der er på markedet, som eksempel kan nævnes branding, et produkt, der bliver hypet og alle må eje – typisk skabt ved produktplacering i film og blandt kendisser etc. Dette skaber ekstraordinær omtale af et produkt og skaber en veblen effekt.

Men at anvende prisparameteren som eneste handlingsparameter er ikke en farbar vej, det er der nok mange, som efterfølgende må erkende i bagklogskabens klare lys.

Mvh.

René Madsen