Hej Mikkel,
Jeg synes også mange af hobbybutikkerne er blevet sorteret fra igen. Mange er lukket det seneste år, og som det ser ud nu, vil mange flere komme til det kommende år.
Jeg kender regnestykket for at sælge med 50% - og det er bestemt ikke godt. Så medmindre alle varerne i shoppen er købt med en enorm rabat, så er der ikke tjent noget - tværtimod er der blevet genereret et stort tab. Det ville der i hvert fald være hvis vi iscenesatte det.
Du kan næsten selv regne det ud. En vare koster 100 kr eks moms og sælges for 250 inkl. moms. Sælges med 50% er vi nede på 125 kr inkl. moms - og derudover kommer så fragten som også skal dækkes ind. Så kommer alle de faste omkostninger som løn, lokaler, reklame, bogføring mv - du kender rumlen... Hvis det udelukkende var varer som var indkøbt til en god pris til formålet - så kunne der være gode penge i det. Men vælger man at gøre det med alle varer, så holder det bare overhovedet ikke.!
Det eneste jeg kan se man kan få ud af det, er omtale - og at man tiltrækker folk som helst kun handler med rabat. Og hvad gør man så når det er helt nye varer man skal sælge? Så venter kunderne blot på endnu et godt tilbud.
Jeg synes ikke jeg er gammeldags som sådan - men det er rigtigt at jeg forsøger at holde fast i at min forretning er sund. Jeg kunne lave en masse tiltag - og vi har så mange af de rigtige varer - at vi med rabat/tilbud/gratisfragt let kunne lukke et par butikker hvis vi virkelig satte ind. Men jeg ved også bare, at hvis vi eks laver ti procent på alle varer altid - så vil der gå to dage - og så vil en stor del af konkurrenterne være fulgt efter. Dermed ender alle med at have en dårlig rentabel forretning.
Så jeg forsøger at finde på andre og mere kreative ting - som kan fastholde de gode kunder. Hvis det eneste vi giver dem er rabatter og priser, hvordan skal de så vurdere ud fra andre parametre. Jeg vil give dem noget mere - og noget andet. Og meget gerne være firstmover hvis det kan lade sig gøre. Eks har vi, i den nye shop, gjort så kunderne kan søge på størrelser. Jeg kan ikke komme på nogen konkurrenter som kan det samme som vores. Derudover kan man købe direkte fra varelisten - til alle dem som ikke gider klikke ind på varekortet. Begge dele noget som gør den utålmodige kunde rigtig rigtig tilfreds - og ikke mindst afhængige af os - og irriteret over alt andet der er langsomt.
Kan du følge mig? kan jeg have ret i at det er den rette vej? følelser.... det er mødre vi har med at gøre - et andet segment end manden der skal have et ramkort.
Jeg vil mere end rabatter og gode tilbud. Jeg vil være den bedste til det jeg laver - og det er for nemt at sætte varen ned i pris. Du kender det jo godt fra dig selv :·) Jeg er en ildsjæl - og kæmper for at få de gode brands ind og få de gode handler i hus (faktisk har vi netop disponeret på et top mærke som mega sælger ude i handlen i kæmpe store mængder - men som ingen har fået til at sige ja til før nu - og vi bliver de eneste det første år) Jeg har kæmpet i flere år for det - og endelig er de klar. Det bliver så stort - og faktisk lidt indenfor en lidt anden varegruppe.
Daily Deals kunne jeg dog godt finde på at gøre noget i - det er interessant - men varerne skal købes ind så der stadig tjenes penge.
Jeg har overvejet partnere gennem tiden, men lige nu har vi kapital nok til at vi kan selv - og det vil jo være spændende om man kan stå om 5 år og have udrettet det alene :·) Skulle der partnere ind, ville det være for at udnytte brandet og synergieffekten: House of Women, House of Men, House of whatever :·)