Hej Jacob
Som andre skriver skal du lave en aftale med postdanmark. Du kan så sende pakker billigere og selv udskrive pakkelabels via postdanmarks onlinesystem webpack. Alternativt kan du lave en aftale med GLS som har et tilsvarende system og det er billigere. Jeg bruger selv GLS og er meget tilfreds, det fungerer super godt både til privat og erhvervs forsendelser.
Du kan sagtens sende som maxibrev også større beløb end 100,- min egen grænse går ved ca. 500,- MEN læs lige her:
Da jeg startede min forretning i 2003 kunne jeg ikke modtage Dankort på min webshop og jeg sendte ret ukritisk varer som maxibrev og på kredit med vedlagt indbetalingskort. Det må du aldrig gøre.
For mit vedkommende stod det på i et år og jeg mistede rigtig mange penge på folk der snød mig ved at påstå de ikke have modtaget varerne. Jeg troede at hvis jeg ringede og råbte af dem eller pudsede de mest grovkornede inkasso folk på dem skulle jeg nok få kradset mine penge ind, men der troede jeg virkelig forkert. De oplevelser jeg havde i den periode lærte mig en hel del om hvor mange hæmningsløse svindlere der findes iblandt os, jeg havde slet ikke fantasi til at forestille mig hvor slemt det er.
Efter jeg begyndte at modtage Dankort forsvandt brevene ikke længere. Igennem de sidste 5 år vil jeg tro jeg har mistet 3-4 breve som ikke er kommet frem, og det er altså ud af rigtig mange breve, så postdanmarks dårlige ry mht. at smide breve væk er efter min mening ikke helt fortjent.
Det var lidt et sidespring men konklusionen er at maxibreve er fint når bare varerne ER betalt før de sendes. Hvis dine forsendelser typisk har en værdi under 100,- er jeg helt sikker på at en masse kunder stejler over en fragtpris på 60,-
Du kan vælge at tage en fragtpris lidt over hvad det koster at sende et maxibrev, der skal jo også være penge til boblekuverter mm. så tjener du lidt på maxibrevene og når du så ind imellem skal sende en pakke kan du tage lidt mindre end det koster, så går det lige op.
Fri fragt passer ikke godt i mit eget system, men hvis du kan finde et godt kompromis med at lægge fragtomkostningen ind i dine produkters pris tror jeg du vil vinde mange kunder på det. Evt. sæt prisen til det samme som i butikkerne med fri fragt, dine kunder sparer stadig benzin, busbiletter og tid ved at handle hos dig istedet for butikkerne. Det er efter min mening en misforståelse at produkter altid skal være billigere på nettet, mange vælger nettet fordi det er lettere og overskueligt, det kommer lidt an på hvor konkurrencepræget din branche er.
Min egen kone handler utroligt meget børnetøj på nettet og hun går altid knivskarpt efter fri fragt, selvom jeg gang på gang prøver at forklare hende at fragten er indeholdt i produktets pris
Så jeg ved at "fri fragt" virker.
Håber du kan bruge lidt af denne lange smøre