Amino Buzz er inaktiv. Vi henviser til kategorien “Iværksætternyheder” i Aminos forum. Klik her

Profil for Jens Myhren Thomsen

Profilbillede
Jens Myhren Thomsen
Aminomedlem siden: 05-06-2011
Statistik
Indsendte historier: 0 Har afgivet 0 stemmer på historier
Antal kommentarer: 16 Har afgivet 16 stemmer på kommentarer
Jens Myhren Thomsen har ikke indsendt nogle historier!
Profilbillede Jens Myhren Thomsen

Jeg er ikke i Helles fanklub, men der er gode grunde til at ærge sig over, hvor dybt debatten ind i mellem synker. Denne og mange andre sager fortjener ingen opmærksomhed, men sådan er virkeligheden nu engang. Vi har de medier, vi fortjener (dvs. støtter). Tabloidaviserne er f.eks. yderst populære, og de sætter deres tydelige spor i manges verdensbillede.

Heldigvis kan vi også anskue fænomenet på en positiv måde. For dybest set er det vel et udtryk for, at vi har det overordentligt godt, og er enormt "satte", når vi vælger at interessere os for petitesser som f.eks. tysk moms på leasingbileder, politikeres rejseafregninger eller hastighedsoverskridelser. Det er et utroligt stort privilegie ikke at skulle kæmpe imod f.eks. politisk undertrykkelse, fattigdom, børnedødelighed, sult, epidemier, enorme naturkatastrofer, massiv korruption osv. osv. 

Vi mennesker er gode til relative forhold, om vandet er koldere eller varme, om efterlønnen eller dagpengeperioden er kortere eller længere, men vi glemmer næsten altid de absolutte forhold - f.eks. at vi ligger i verdens absolutte top hvad angår muligheder, goder og velfærd, og alligevel sygemelder, jamrer og brokker vi os der udaf. Det er tankevækkende, at vi har det bedste sundhedsvæsen nogensinde, og samtidigt aldrig har været været mere syge end nu. 

Nogle mener at vi burde skamme os, men det kommer der næppe noget fornuftigt ud af. Derimod burde vi bruge vores sunde fornuft, sætte et smil på læben og glæde os over, hvor fantastisk vi egentligt har det. Den strategi fungerer imidlertid ikke for poiitikere, der vil købe stemmer på et billede af, hvor fantastisk slemt vi har det...

Al respekt for politisk forskellighed. I det lange løb har vi meget at takke begge sider af folketingssalen for; det eneste jeg blot ville ønske er, at de røde og lyserøde omsider vil erkende, at de ikke er en tøddel bedre eller mere puritanske end alle andre. Det er ærlig talt lidt trættende, at man konstant forsøger at hænge de blå eller lyseblå ud som onde helt ind i hjertet :-)

Skrevet den 08-06-2011 22:09
 
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere