Early Warning tilbyder uvildig og gratis rådgivning til kriseramte iværksættere. Projektet finansieres over finansloven og er forankret i væksthusene, hvor vækstkonsulenter i samarbejde med frivillige rådgivere hjælper virksomhedsejere, som er i krise med deres virksomhed. På landsplan er tilknyttet over 120 frivillige rådgivere, der rekrutteres blandt erfarne erhvervsledere med omfattende ledelseserfaring og andre relevante kompetencer.
Siden starten i 2008 har over 1800 virksomhedsejere (april 2011) fået hjælp af Early Warning til at overleve med deres virksomhed eller lukke den på vilkår, så ejeren ikke handlingslammes i forhold til fremtiden. Læs hele historien på www.earlywarning.dk