Vi
oplever alle lettere stress fra tid til anden.
Stress
er kroppens advarselssystem. Det får os op på mærkerne, så vi bliver
agtpågivende og fokuserede på handling.
Er
man blevet stresset, har man efterfølgende brug for hvile. Kroppen skal bruge
flere timer på at restituere sig. Med hvile menes der hvile uden nogen form for
forstyrrelser.
Hvis
vi vil forebygge stress, er det vigtigt at forstå, hvad kroppen gennemgår, når
vi havner i en presset situation og advarselssystemet aktiveres – på
splitsekunder:
·
Hypothalamus
modtager signaler fra nervesystemet
·
Produktionen
af ACTH-hormonet øges hurtigt og voldsomt
·
ACTH
føres med blodet til binyrebarken
·
Kortisolmængden
stiger voldsomt
·
Produktionen
af noradrenalin- og adrenalinhormonerne går i gang
Hormonproduktionen
skærper koncentrationen og gør dig anspændt: du er ved at finde ud, hvordan du
skal handle?
Samtidig
i løbet af et par sekunder:
·
Fordøjelsen
lukkes ned – al energi skal bruges til overlevelse
·
Immunforsvaret
lukkes ned
·
Alle
unødvendige funktioner stoppes
·
Meget
energi går især til benmusklerne
·
Blodet
fortykkes, da systemet fyldes med sukker, fedt m.m.
·
Hjertet
påvirkes af fortykningen
·
Alveolerne
og blodårerne i lungerne udvides til at kunne optage store mængder ilt
·
Man
bliver umådelig stærk
Du står nu rustet
til at stå situationen igennem.
Bagsiden
er imidlertid, at kroppens system belastes kraftigt af processen. Hvis vores
advarselssystem udløses tit eller i lang tid ad gangen, kan det have alvorlige
konsekvenser. Vi bliver syge, eller i værste fald dør vi af det. Et svagt
hjerte kan bryde sammen på bare 2 minutter.
Undersøgelser
har vist, at ACTH- og kortisolkoncentrationen stiger, ca. 5 min. inden du
bliver stresset, og stopper efter ca. 30 min. Kortisol udskilles fra kroppen på
ca. 1 time; ACTH-mængden halveres på 1 time, men falder derefter meget langsomt
– kroppen kan altså let blive stresset igen pga. det forhøjede ACTH-niveau.
Kortisol
er den største synder:
·
Ved
længere tids stresstilstand angriber og ødelægger kortisolen de hvide
blodlegemer og svækker immunforsvaret
·
Efter
et par timers stresstilstand starter nedslidning af kroppen. Bliver kortisol
produceret i længere tid, sker der kroniske skader i kroppen og i hjernen
Lyt
til kroppens stresssignaler:
Sørg
for hvile, så kroppen kan restituere sig.
·
Ved
du, hvornår du er stresset?
·
Find
en situation, hvor du følte dig stresset – beskriv dine symptomer og sygdomme.
·
Hvad
skete i dagene op til du blev syg?
Skriv
gerne om dine stresserfaringer/-oplevelser her på bloggen. Vil du ikke have dit
indlæg på bloggen, er du velkommen til at e-maile til mig på info@complementum.dk.
Alt
hvad der sendes til mig, behandles fortroligt.