Bygherre fundet til hospital i Odense
Array
Modified: man, 03/16/2009 - 14:24
Created: man, 03/16/2009 - 14:20
Region Syddanmark har udpeget den bygherrerådgiver, som i samarbejde med regionen skal stå for det store byggeprojekt i Odense over de næste ti år.
Efter mange drøftelser har Region Syddanmark nu udpeget det konsortium, som skal være bygherrerådgiver for det nye universitetshospital i Odense. Konsortiet består af Arkitektfirmaet C.F. Møller og NIRAS med Holst Advokater som underrådgiver.
Arkitektfirmaet C.F. Møller har mere end 70 års erfaring med design og planlægning indenfor sundhedssektoren, mens ingeniørfirmaet NIRAS blandt andet beskæftiger sig med anlæg, byggeri, energi, miljø og industri.
Der var fem kandidater til posten, men konsortiet blev valgt, da det var det mest økonomiske fordelagtige.
- Vi er kommet et stort skridt videre med opbygningen af det nye universitetshospital, nu hvor vi har udpeget bygherrerådgiveren. Vi har fået en bygherrerådgiver med stor erfaring indenfor sundhedsområdet, og jeg har også store forventninger til det kommende samarbejde. Borgerne i Syddanmark skal have et universitetshospital, vi kan være stolte af langt ud over landets grænser, siger regionsrådsformand Carl Holst.
Konsortiet skal over de næste ti år hjælpe regionen med at organisere og styre planlægnings- og byggeprocessen. Det første skridt bliver at forestå en projektkonkurrence for byggeriet af det nye hospital.
Konkurrences udskrives formentlig senere i år, og vinderen vil komme til at følge projektet helt til døren, hvor snoren til hospitalet klippes over.
Læs hele indlægget her http://www.erhvervsbladet.dk/ejendomme-byggeri/bygherre-fundet-til-hospital-i-odense