Erhvervsbladet news05

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

E-mail abonnement

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 0

Arkiv

december 2008 - Indlæg

Århus Havn får uddannelsescenter
Op mod 2.000 studerende og mere end 300 undervisere, forskere og iværksættere vil få deres daglige gang på Århus Havn i 2013, takket være et byggeri til 800 mio. kr.
Ingeniørforeningen IDA skruer ned for elforbruget
Sidste sommer underskrev Ingeniør­foreningen IDA en såkaldt »kurveknækkeraftale« med Elsparefonden. Målet er, at elforbruget i Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge skal nedbringes med fem procent årligt i det relativt nye hus.
Byggebranchen skal gøres energibevidst
Nyt Videncenter for Energibesparelser åbner nye muligheder for byggeerhvervene. Store dele af CO2-udledningen stammer fra utætte bygninger.
Dagens aktietip -tirsdag

Array

Created: man, 12/08/2008 - 19:49
Topdanmark nedjusterer med 800 mio. kr.

Man skulle tro, at en massiv nedjustering af forventningerne på 800 mio. kr. i 3. kvartalsregnskabet ville rive tæppet væk under Topdanmarks aktiekurs. Dels fordi denne nedjustering kommer i umiddelbar fortsættelse af en nedjustering på 300 mio. kr. i halvårsregnskabet, og dels fordi Topdanmark nu forventer at slutte 2008 med røde tal på bundlinien. Nærmere bestemt et underskud på 300 mio. kr.

Men sådan gik det ikke, og forklaringen ligger i sammensætningen af det forventede resultat. Topdanmarks bundlinieresultat består nemlig af to dele, som trækker i hver sin retning. På den ene side gik forsikringsforretningen således frem, mens investeringsdelen af koncernresultatet styrtdykkede.

Topdanmarks Combined Ratio (den del af præmiebetalingen, som går til forsikringsudbetalinger og administration) er i 2008 reduceret fra 85,2 til 82,1. Det fortæller, at Topdanmark som forsikringsselskab er blevet bedre til at tjene penge i 2008.

Det er naturligvis negativt, at investeringsafkastet i de første tre kvartaler af 2008 har været 1,4 mia. kr. lavere end forudsat. Men det er ikke et specielt Topdanmark problem, men et generelt problem i hele finanssektoren, som allerede er indregnet i kursen. Og det er et stykke hen af vejen et midlertidigt tab, da en del af kurserne på værdipapirer må betragtes som urealistisk lave, eftersom der p.t. ikke er noget marked for dem. Det er også interessant, at en del af værdipapirerne allerede er nedskrevet til nul og derfor kun rummer et stigningspotentiale.

Topdanmarks forventninger til 2009 er et resultat på 1150 - 1250 mio. kr. efter skat, og selvom dette tal er forbundet med en væsentlig usikkerhed, betyder en stærk forsikringsdrift og væsentlige nedskrivninger i værdipapirerne dog, at 2009 med stor sandsynlighed bliver et markant bedre år for Topdanmark end 2008. På den baggrund anser vi den aktuelle aktiekurs for at være attraktiv.

Feriehuse går foreløbig fri af finanskrise
Oktober brød flere måneders nedtur for feriehusudlejere, idet især tyskere valgte at holde efterårsferie ved danske kyster.
Storinvestor satser på København
ATP er en af de største investorer i københavnske ejendomme, men har mod på mere.
Århusiansk ejendomsselskab konkurs
Frederiksbjerg Ejendomme i Århus måtte dreje nøglen, efter Fionia Bank opsagde lån for 287 mio. kr.
Nielsen blandt de allerstørste
Hans interesse for arkitektur opstod lidt tilfældigt, men der lå ingen tilfældigheder bag, da Kim Herforth Nielsen blev udpeget som dommer ved verdens største arkitekturfestival og arkitekturpriskonkurrence i Barcelona i sidste måned.
Benhård konkurrence om bæredygtigt byggeri
Bæredygtighed og et lavt energiforbrug er blevet det nye og benhårde konkurrenceparameter for danske tegnestuer, hvad enten de opererer i Danmark eller i resten af verden. Ny bog viser, hvordan de griber udfordringen an.
Tag på kursus med grøn samvittighed
Jordvarmeanlæg, solfangere, og strøm fra norske vandkraftværker gør jysk kursuscenter fuldkommen CO2-frit.
Flere indlæg « Forrige side