Erhvervsbladet news05

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

E-mail abonnement

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 0

Arkiv

Butikslejere tjener millioner på salg af lejemål

Modified: fre, 08/15/2008 - 08:40

Array

Created: fre, 08/15/2008 - 08:34
Kapitalfondsejede butikskæder tager den store pung frem, når de jagter ledige butikslokaler. Og det kan være en rigtig god forretning at sælge sit butikslejemål til en butikskæde.

Lejere af strøgbutikker og butikker i indkøbscentre i større provinsbyer kan tjene millioner af kroner, når de sælger lejemålet til en anden. I Horsens er værdien af de såkaldte nøglepenge, som nye lejere betaler til gamle lejere for at overtage deres lejemål på Strøget, steget med flere hundrede procent de seneste år, fortæller ejendomsmægler Bo Pinholt, Nybolig Erhverv. En lejer af en tøjforretning på 200-300 kvadratmeter tjente således tæt på to mio. kr., da han solgte sit lejemål på Strøget i Horsens til en kædebutik.

»Kædebutikkerne vil ligge på Strøget. Men gaden bliver jo ikke større, og når alle gerne vil placere sig dér, så stiger værdien af nøglepenge, og huslejen presses også i vejret. Det skaber til gengæld en god udvikling med ”almindelige” butikker i sidegaderne, for de kan ikke betale et millionbeløb i nøglepenge og samtidig en høj husleje,« pointerer Bo Pinholt.

Sket over flere år

Han præciserer, at udviklingen i Horsens er sket over flere år, hvor flere og flere kædeforretninger har indtaget Strøget. En legetøjskæde købte den ejendom, den boede til leje i og opsagde en tøjbutiks lejemål, fordi den selv skulle bruge arealet.

»Legetøjskæden betalte en høj pris for ejendommen, og det er dyrt at opsige en lejer. Men sådan er det. Vi driver selv forretning nær Strøget og kan følge udviklingen,« siger Bo Pinholt.

Handler om goodwill

Ejendomsmægler Stephen Berthelsen, Home Erhverv Nordsjælland, bekræfter udviklingen med millionbeløb til lejere, der sælger deres lejemål.

»Vi har i byer som Hillerød, Frederikssund og Hørsholm set stigninger på op til flere hundrede procent, når en butikslejer gør brug af sin ret til at sælge lejemålet,« siger Stephen Berthelsen, der kalder det afståelsespenge i stedet for nøglepenge. Han har kendskab til salg af et lejemål med fem mio. kr. i afståelsespenge og har selv været involveret i en til tre mio. kr.

»Der er reelt tale om beliggenhedsgoodwill. I storcentrene er afståelsesbeløbene steget voldsomt, fordi centrene trækker mange kunder og købekraft til. Men det hører med i billedet, at når huslejen er meget høj, så er afståelsesbeløbet mindre. I øvrigt mener jeg, at det har toppet, fordi forbruget er gået i stå,« siger Stephen Berthelsen.

Ejendomsmægler Gunnar Jørgensen, EDC Erhverv Poul Erik Bech, København, siger, at høje huslejer i København lægger en stærk dæmper på nøglepengene. Og han mener, at værdien af nøglepenge vil falde i takt med dalende forbrug.

Læs hele indlægget her http://www.erhvervsbladet.dk/ejendomme-byggeri/butikslejere-tjener-millioner-paa-salg-af-lejemaal

Skrevet : aug 15 2008, 08:34 af www.erhvervsbladet.dk | 396 Visninger