Erhvervsbladet

november 2009 - Indlæg

Carlsbergs gær
Emil Christian Hansen (1842-1909)Øl ville ikke have været det samme i dag uden Emil Christian Hansens indsats. Han blev ansat i Carlsberg i 1877, hvor han fandt ud af at kultivere og isolere gær for at kombinere den med sukker. Gæren blev rendyrket og sammensætningen af gær og sukker blev kaldt for Saccharomyces Carlsbergensis, som i dag bruges på mange bryggerier rundt om i verden til fremstilling af pilsnere.Kilde: Patent- og Varemærkestyrelsens opfindelseskanon, 2006.
Legoklodsen
Ole Kirk Christiansen (1891-1951)Selvfølgelig er Danmarks mest kendte legetøj også med som en af landets bedste opfindelser. Manden bag er, som det er kendt af mange i forvejen, Ole Kirk Christiansen, som efter at have drevet legetøjsforretning igennem en årrække i 1932 i stedet blev legetøjsproducent. I 1934 fik virksomheden navnet Lego, og i løbet af 1940’erne blev den nu verdenspopulære klods udviklet. Først i 1958 blev klodsen i den form, vi kender den i dag, patenteret.
Stomiposen
Elise Sørensen (1903-1977)Sygeplejersken Elise Sørensen står bag opfindelsen af stomiposen til patienter med colostomi, altså patienter, der har fået opereret tarmens udgang ud på kroppen, fordi de ikke kan komme af med afføring på anden vis.Også hun havde en personlig motivation for at sætte hjernevindingerne i gang for at hjælpe en gruppe patienter. Hendes egen søster fik en colostomi, og det var til hende, at hun opfandt stomiposen, som kunne klæbes direkte fast på kroppen uden forbindinger.
Insulin
August Krogh (1874-1949)Motivationen for at beskæftige sig med insulin var i top for August Krogh, hvis hustru led af sukkersyge. I 1920’erne besluttede parret at rejse til Toronto for at besøge det laboratorium, som forskede i insulin og sammenhængen med diabetes.Selv om han ikke selv opfandt insulinpræparatet, fik han stor betydning for sukkersygepatienter herhjemme. Med sig hjem fra Toronto fik han nemlig skandinavisk eneret på at producere insulin, hvilket han gjorde sammen med hustruens læge H.C. Hagedorn.
Tørbatteriet
Wilhelm Hellesen (1836-1892)Hvedemel var det simple middel, der skulle give Wilhelm Hellesen succes som opfinder. Hans ambition var at gøre væsken i batterier mere tyktflydende, så de blev lettere at transportere. Da fik han det påhit, at blande helt almindeligt mel i batteriernes væske, som derved blev fortykket.
Højttaleren
Peter L. Jensen (1887-1962)Efter at have arbejdet sammen med Valdemar Poulsen om at bygge Radio Lyngby, der er en af verdens første radiostationer, rejste Peter Laurids Jensen til USA for at bygge flere. Her slog han følge med elektroingeniøren Edwin Pridham, og sammen med ham udviklede han højttaleren.
Magnetisk lagring
Valdemar Poulsen (1869-1942)Forgængeren til båndoptageren og senere harddisken blev opfundet i 1898 af Valdemar Poulsen, som med en klaverstreng, en elektromagnetisk spole, et batteri og en mikrofon fandt ud af at lagre lyd. Klaverstrengen spændte han ud over et bræt, og spolen kørte han hen over strengen, mens han talte i en mikrofon. Når han efterfølgende skiftede mikrofonen ud med højttalere, blev den lyd, som var indtalt i mikrofonen, gengivet.
Her er Danmarks mest geniale opfindelser
Se de lyseste idéer, som danske opfinderhjerner har fået, og som kan bryste sig af at være de bedste danske opfindelser nogensinde.P-pillen, den elektriske pære, trykpressen, computeren. Mennesker verden over har præsteret at opfinde masser af fantastiske maskiner, medikamenter og hjælpemidler igennem tiden. Selv om Danmark er en lille nation, er der masser at være stolt af, når det gælder om at komme med gode opfindelser. For eksempel er det en dansk opfinder, der har banet vejen for båndoptageren og computerens harddisk.
Rugekasse for succesfirmaer
Erhvervsservice Odense afviklede her i uge 47 sin iværksættermesse for tredje gang. Messen har de tidligere år spottet iværksættere, som i dag har stor succes og kæmpevækst.
Her er fem potentielle iværksætterstjerner
Læs her om fem iværksættere, der har ambitioner om at blive morgendagens stjerner.
Grøn antistress
Sygeplejersken Mia Ebsen tog til Sverige og fik sig en uddannelse i terapihaver. Nu vil hun med firmaet Grönska være med til at kurere stress.
Computerspil til de mindste
Søren Juhl og Hans Henrik Søllested tog i sommerhus og fik ideen til den zoologiske have, der er et pædagogisk online-spil for de tre- til fem-årige.
Flere indlæg « Forrige side - Næste side »