Regeringen dropper omstridt iværksætter-skat
Array
Modified: ons, 03/11/2009 - 06:47
Created: ons, 03/11/2009 - 06:45
En skat, der rammer særligt iværksættere og investorer, er på vej ud af skattereformen.
En byge af protester fra både iværksættere og risikovillige investorer bag nye virksomheder gør nu indtryk på regeringen, der er parat til at pille en uheldig sideeffekt ud af den netop indgåede aftale om en skattereform.
Det skriver dagbladet Børsen.
Det er især indførelsen af den omstridte lagerbeskatning, der rammer iværksættere og andre, der tør løbe en risiko.
Årsagen er, aktieposter på under 10 procent, og som er ejet gennem et særskilt selskab, skal beskattes løbende af kursgevinster i stedet for som hidtil, når aktierne sælges. Det kan få den konsekvens, at en iværksætter eller investor er nødt til at sælge ud af sine aktier for at kunne betale skatten.
For ikke-børsnoterede aktier er situationen endnu mere speget: Her skal beskatningen - ifølge aftalen om skattereformen - ske ud fra, hvad selskabets indre værdi er, altså egenkapitalens størrelse.
Hvis den ikke bevæger sig, er der ingen gevinst og dermed heller ingen skat, men for netop nyetablerede virksomheder med venturekapital i ryggen er hele forretningsmodellen bygget op ud fra, at selskabets egenkapital vokser i takt med, at virksomheden modnes og bliver større.
- mja
Læs hele indlægget her http://www.erhvervsbladet.dk/ivaerksaetteri/regeringen-dropper-omstridt-ivaerksaetter-skat