Nu ringer jeg så kunden op da jeg ikke har modtaget nogle penge, kunden lyder helt forbavset og siger at han overhovedet ikke noget til pakken og kender ikke mit firma.
Hvis og såfremt at den person, som du har talt med, rent faktisk har modtaget pakken, foreligger der et strafbart forhold; nemlig tingsunderslæb:
Straffelovens §278 stk. 1. nr,. 1:"tilegner sig en fremmed rørlig ting, der er i hans varetægt" og der ikke er tale om forbrydelsen ulovlig omgang med hittegods.
Det kan være lidt op af bakke at opklare, hvem der har bestilt varen. Hvis det er en uvedkommender person, der har bestilt varen i "kundens" navn, så gør kunden selvføgeligt ikke noget ulovligt ved at modtage en vare, som fragtmanden kommer med. Ellers ville det nok generelt være svært at få folk til at modtage pakker :-)
Men "kunden" gør noget strafbart, når han/hun beslutter sig for at beholde varen i stedet for at aflevere den tilbage.
Skal jeg bare sige ok, det er helt i orden, undskyld forstyrrelsen eller blive sur, fortælle at jeg skal have mine penge nu og desuden fortælle kunden at jeg ikke helt tror på det der bliver sagt!
Du kan vælge at indgive politianmeldelse.
Hvis du vælger det, og hvis politiet vælger at efterforske, og hvis politiet vælger at rejse tiltale, og hvis "kunden" bliver dømt, så har to fordele:
Du skal ikke betale retsafgift for at få dom for dit erstatningskrav, og du skal ikke betale retsafgift for at sende sagen i fogedretten, når du har fået dit erstatningskrav fastslå ved dom i forbindelse med straffesagen.
Du kan også vælge at anlægge civil retssag mod "kunden", hvis du mener, at du kan løfte bevisbyrden for, at din "kunde" skylder dig penge.
Umiddelbart lyder det som om dit eneste bevis udgør fragtmanden. Om du vinder en sag vil derfor afhænge af, hvad fragtmanden kan huske, og af rettens bedømmelse af fragtmandens troværdighed.
I forbindelse med en politimæssig efterforskning vil Politiet have mulighed for at foretage en konfrontation, som er et bedre bevis. Bevisbyrden er så til gengæld også højere i forbindelse med en straffesag.
Mvh.
Ulrik Guldbæk