Så kom posten med min nye WEBER Grill (One Touch Silver 47 cm) til 120,- kr. inkl. fragt Prisen er rettet på hjemmesiden, så jeg kan godt afsløre at det var hos Zapera (Yougov).
Hos Zapera kan man købe varer for de point man optjener ved at udfylde spørgeskemaer og 100 point har en værdi af 10,- kr., grillen stod til 1.200 point istedet for 12.000 point og alle priser er inkl. fragt. Hvis man ikke har point nok, så kan man vælge at betale restbeløbet med kreditkort.
Når nu priserne står i point, så tror jeg det er endnu sværere at bevise at en kunde handler i ond tro, for det gør det jo sværere for forbrugeren at gennemskue den rigtige pris.