Hej herinde i denne alvidende vidensbank Vi har set på en blandet bolig/erhvervsejendom som vi nu skal til at undersøge nærmere. Vi skal have kigget på noget budget og finansiering. I denne forbindelse formoder jeg at vi skal have fat i en revisor til hjælp, men hvordan er revisorers viden om dette område? Kan enhver revisor bistå os, eller findes der nogen med speciale i sådanne sager? Er der nogen der kan komme med gode råd og indput til hvad vi skal være opmærksom på, så skyd endelig løs. Hilsen Morten |
Hej Morten
Ved køb af en blandet bolig/erhverv skal du være opmærksom på, at finansieringen ofte vil blive mindre end 80% f.s.v. angår realkredit, hvorfor der vil være større behov for finansiering ved pantebreve og/eller banklån til en lidt højere rente.
Herudover er der også selve fordelingen af ejendommens omkostninger i hhv. en erhvervsmæssig del og en privat del, hvor renteomkostningerne ligeledes fordeles efter samme metode.
Hvorvidt alle revisorer kan løse opgaven, så er det som med mange andre forhold uvidst.
Jeg kan anbefale at få opstillet budgetter incl. skattemæssige beregninger for ejendommen, således det kan sammenlignes med jeres nuværende situation og ikke mindst af hensyn til tilrettelæggelsen af finansieringen, herunder eks. afdragsfrihed, flekslån o.s.v..
Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen tilbage
Hilsen
Tonny