Jeg kunne lægge denne i mange tråde, men valget faldt altså på denne. Primært fordi forretningsformen edefra set, minder en del om ACN :o)
EB har i dag stor fokus på Bo Hamburgers indbringende MLM forretning. Det er alstå hermed slået fast, at det er muligt at tjene penge på MLM. I artiklen "Kira Eggers jagtet af pyramidehaj", har de en smule fat i en gammel MLM klassikker om hvor godt det går. I Zinzino hedder den at de oplevede 89 % vækst i 2007. Der står sikkert en hel del mere i deres hvervemateriale, men det er dette EB nævner. Iflg. deres regnskab kører de med underskud i både Sverige og Danmark. Det er der også mange traditionelle firmaer der gør, så det er der ikke noget specielt ved, Men vi hører jo hele tiden om hvor godt det går i de forskellige MLM firmaer, så spørgsmålet er hvor meget vi kan stole på dette.
Men det der for mig er interessant, og bakker min generelle holdning til MLM op, er forbrugerrådets udtalelse om forretningsformen MLM. Fra artiklen der hedder "Bo Hamburger afsløret som pyramidehaj" står der bl.a:
"Den fremgangsmåde vækker ikke jubel hos Forbrugerrådet.
– For mig ser det her ud som et ulovligt pyramidespil, fordi indtjeningen primært stammer fra nye medlemmers indtræden i netværket og ikke fra et reelt salg af varer. Der indgår ganske vist noget kaffe i netværket, men det er en mindre del af konceptet, siger Tina Dhanda."
Kilde: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1213399.ece#ixzz0ovoAotrP
Det er lidt det jeg også prøvede at sige i dette indlæg: http://www.amino.dk/forums/p/7837/571815.aspx#571815 og det bakkes nu (måske) op af Forbrugerrådet.
Så det bliver rigtig spændende om dette kan få konsekvenser for Zinzino, og hvis det gør, om andre MLM foretagender så kommer i fedtefadet.
Mit bud er dog at der ikke sker noget, men det er da rart at der er fokus på forretningsformen. Og hvis der er noget der ikke er som det skal være, er det i hvert fald nu det kan komme frem.