Her er lidt input fra mine umiddelbare tanker.
Rigtig flot side med super lækker farvesammensætning. Mit førstehåndsindtryk var, at der er tale om en professionel side - det vækker tillid.
Jeg kan rigtig godt lide det smalle og stilfulde banner øverst. Det optager ikke ret meget plads, og teksturen giver med det samme indtryk af læder-varer = luksus.
Der gik også et stykke tid, før jeg fandt ud af, hvad den egentlig handler om. Den slags koster rigtig rigtig mange besøgende. Man bør i løbet af de første 2-3 sekunder have en klar ide om, hvad siden tilbyder. Jeg troede faktisk, at det var en web-shop. Jeg ville nok i første omgang rette teksten under logoet i banneret, så den beskriver sidens funktion med en enkelt linje.
Det er en rigtig god ide, hvis I udelukkende kan bruge flotte professionelle produkt/reklame-billeder på forsiden. Det signalerer kvalitet - fremfor at vise brugernes egne (elendige
) billeder på forsiden. Når I bruger ordet Luxus skal det også afspejles på forsiden i form af gode billeder.
Jeg fik i øvrigt en fejlmeddelelse, da jeg klikkede på Fritz-Hansen annoncen på forsiden.
Rigtig meget held og lykke med projektet.
Med venlig hilsen
Carsten