Som Brian skriver, så er det helt klart EPS eller AI som begge er vektor-formater (eller ihvertfald kan indeholde det).
Lige præcis den problematik som du selv beskriver, er den primære grund til at jeg anbefaler folk at holde sig fra at lave logoer i Photoshop eller tilsvarende billedbehandlingsprogrammer. Det er rigtigt at man kan lave en masse flotte ting ret let i Photoshop. Dette kan dog også lade sig gøre i Illustrator, men det kræver at man har en hel del mere erfaring med at arbejde med programmet. Et logo designet i Photoshop kan også være helt fint hvis det f.eks. kun skal bruges på en hjemmeside eller en webshop og derved altid benyttes "til skærm-brug". Men hvis kunden så netop kommer en dag og ønsker at få lavet en tryksager, et skilt, tryk på tøj, en kæmpe plakat eller noget helt andet som skal trykkes eller printes i fysisk form, så opstår der ofte en lang række problemer.
Jeg vil ikke lægge skjul på at vi i MediaMouse har en 4-5 kunder om ugen som kommer med logoer som er "professionelt designet" og f.eks. skal have et sæt visitkort og en roll-up - men hvor logoet mildest talt er ubrugeligt. Når vi skal trykke visitkortet, så duer det ikke at logoet er lavet i RGB-farver (vi kører oftest med CMYK i tryk-verdenen). Det kan vi så eventuelt lave en feber-redning og konvertere farverne til CMYK (dog ikke altid uden at skulle ind manuelt og korrigere farverne i logoet). Men det helt store problem opstår så ved roll-up'en, da de fleste af disse Photoshop-logoer er lavet i bitmap-format - altså som et billede. Og ofte er de lavet i en lav opløsning primært til skærmbrug. Så når vi så skal forstørre det 500-800% for at det bliver stort nok på roll-up'en, så kommer det altså til at se rigtig grimt og grynet ud. Hvis nu logoet i stedet havde været lavet i vector-format via Adobe Illustrator eller Corel Draw (bare for at nævne et par stykker), så ville vi kunne scalere det frit op og ned uden at der ville komme til at se underligt ud. Men når det ikke er det, så står vi i en situation, hvor vi kun kan tilbyde kunden 3 muligheder:
- A) Vi kan ikke køre det før logo-leverandøren har lavet arbejdet om.
- B) Vi kan køre det med et tarveligt resultat til følge (hvilket vi absolut kun gør i yderste nødstilfælde hvor kunden er gjort 100% klart hvad problemet er og hvordan det vil påvirke slutresultatet).
- C) Vi rentegner logoet således at det kan bruges til det vi skal bruge det til - hvilket vi selvfølgelig bliver nødttil at tage penge for, da det tager tid at gøre.
Nu spurgte du specifikt til tøjtryk og her vil et logo i vector-format ligeledes være at foretrække.
Alt efter hvor mange stykker tøj der skal trykkes, så vil det være smart at logoet er designet med trykteknikkerne i tankerne. Hvis det er få stykker tøj, så vil man typisk trykke tøjet som Transfér - hvor man udskærer logoet i en gennemfarvet vinyl som så efterfølgende varmes ned i tøjet. Her er det specielt vigtigt at logoet er i vector-format, ellers kan logoet ikke skæres ud. Hvis der er mange farver, så er du over i at det skal laves som dyesublimation-tryk eller serigrafi.
Ved serigrafi skal du endvidere være opmærksom på at gradienter (altså farve-forløb hvor farven f.eks. glider fra en nuance over i en anden) ikke bliver så pæne i det, pga. den linieopløsning man typisk kører med i serigrafi.
SÅ - overordnet set: Prøv så vidt det er muligt at lave logoet i vector-format og forsøg ligeledes at minimerer antallet af farver logoet indeholder (det vil også komme til gavn hvis det f.eks. skal bruges til et skilt). Overvej endvidere at lave logoet i flere version; f.eks. en version til lys baggrund og en til mørk baggrund samt en mere enkel version til f.eks. tryk på tøj, hvis logoet ellers har mange farver og detaljer.
Jeg ved godt at ovenstående var en længere smøre - men det er også en mangelfuld smøre. Som du kan se ud af ovenstående, så er godt logo-design ikke blot et spørgsmål om at kunne finde ud af programmerne og have de kreative evner. Man bør også have et indblik i hvad logoerne efterfølgende skal bruges til - og hvordan 
Hvis du går helt kold i ovenstående, så er du altså også velkommen til at kontakte mig. Det er nok lidt lettere at forklare end at skulle beskrive det i et indlæg.
/Jesper