For en time siden fik jeg en mail fra pingdom om, at vores domæne http://modebevaegelsen.dk ikke kunne nås. Fejlkode 404. Det undrede mig. Jeg har forståelse for periodisk nedetid, men et site, der svarer med 404 fra hovedsiden er jo aldrig rart. Første indskydelse var, at vi var blevet hacket. Jeg forsgøte at kontakte VIP-support hos vores udbyder (Surftown), som desværre kun er til at få fat på telefonisk i hverdage. Efterfølgende skrev jeg en mail. Og så kommer vi til det underlige. Alt så normalt ud over FTP -- med undtagelse af rodmappen for domænet, som var blevet renamet til CONTACT-SUPPORT. Jeg har endnu ikke hørt fra ST, men antager, at de har inaktiveret vores domæne. Alternativt er vi blevet hacket. Det må tiden vise. Hackere plejede / plejer vel at smide en I did this-tekst på, men der kan selvfølgelig være undtagelser. Og så til mit spørgsmål: Hvis Surftown aktivt har valgt at inaktivere vores domæne -- uden at fortælle os om beslutning vel at mærke -- hvad ville det så kræve at juridisk belæg?Jeg kan jo ikke udelukke, at nogen har placeret ulovligt materiale illegalt på i vores domænestruktur.
Med håb om gode svar -- og så lidt hostingfirma-bashing som muligt -- men rene, klare svar,
Kasper Bergholt, som også ønsker alle en skøn weekend! |
I er sikkert blevet hacket og de har så lukket sitet ned så i ikke spreder evt. skadelig kode m.v.
Normalt ville man måske nok sørge for i samme ombæring at sende information ud om det - men du er sikker på det er dig der står som kontaktperson på advisering også?
Men altså der kan være mange gode grunde til at lukke ned for et site uden at informere kunden før - hvis der er tydeligt lovbrud eller skadeligt materialer pga. et hacker angreb så er det absolut i alles interesse at få lukket ned midlertidigt så hurtigt som muligt - men ja informationen om det er vel nok mindst lige så vigtig :)