når han gamer så meget som han går har han et Socialt netværk derinde som du tager fra ham, og jeg nægter at tro at han får det bedre ved at blive lukket fuldstændigt af fra wow.
Lige præcis. Jeg gamer også selv WoW nogle gange og er selv medlem af danmarks ældste online-guild (www.semperdanica.dk) hvor det ikke kun gælder om at spille.
Men til Pernille, så ved jeg ikke om du har prøvet at snakke med ham. Lav nogle aftaler med ham hvor han vinder lidt og hvor du vinder lidt. Hvis du lægger begrænsninger på ham, så vil han føle at han skal droppe en del. Måske er der noget som HAN vil have ud over spillet og hvis I kan blive enige på det område så vil han sikkert også nedtrappe det.
Hvis du vælger at blokerer for det, så finder han andre veje til at spille det.
Jeg har programmeret i over 27 år. Jeg har kodet i C, C++, Java, Delphi, Perl, JavaScript, C#, F#, VB.NET, ASP, Myresnak :D, Comal80 osv....
Jeg mener det er en fuldstændig falliterklæring, hvis man ikke kan trænge igennem til sin søn, uden at skulle blokere hans internetadgang.
Det er symptombehandling. Han finder bare et andet sted, han kan spille. Tager på netcafé eller lignende. Sæt dig ned og tag en snak med og se om du kan få alvoren til at gå op for ham.
En helt anden ting er, at han bestemmer over sit eget liv. Det er meget normalt, at elitesportsudøvere mister interessen på et tidspunkt, specielt i en ung alder. Det er slet ikke noget jeg mener du skal bestemme.
Der tror jeg desværre du tager hel fejl. En dreng i den alder bestemmer langtfra over sit eget liv. Jeg ville godt nok også dele bekymring, hvis min søn spillede så det gik udover skolen, nu er jeg langtfra forældre, men jeg ved at at ved mine børn, så er det computer, efter pligter og lektier. I øvrigt hvis han tager på netcafe, så er det jo egentlig bare fint, for så lære han også at penge ikke vokser på træer.
I en alder af 14 år, brugte jeg også 14 timer foran min computer når jeg havde ferie fra skolen eller lign. og til sidst var mit socialeliv, ret og sagt smadret. Men jeg kom heldigvis på rette køl igen, og nu i en alder af snart 16, har jeg måske 5-6 timer foran computeren.
Men jeg deler din bekymring, mine forældre var også meget bekymret.
når han gamer så meget som han går har han et Socialt netværk derinde som du tager fra ham, og jeg nægter at tro at han får det bedre ved at blive lukket fuldstændigt af fra wow.
Lige præcis. Jeg gamer også selv WoW nogle gange og er selv medlem af danmarks ældste online-guild (www.semperdanica.dk) hvor det ikke kun gælder om at spille.
Men til Pernille, så ved jeg ikke om du har prøvet at snakke med ham. Lav nogle aftaler med ham hvor han vinder lidt og hvor du vinder lidt. Hvis du lægger begrænsninger på ham, så vil han føle at han skal droppe en del. Måske er der noget som HAN vil have ud over spillet og hvis I kan blive enige på det område så vil han sikkert også nedtrappe det.
Hvis du vælger at blokerer for det, så finder han andre veje til at spille det.
Semper Danica / Ravencrest? Så ja det er Oldschool:P Jeg var selv i Forte (Daggerspine først også migration til Kazzak). Spillede med en del gamle semper Danica folk fra Odense hvor vi var en lille klicke der gamede på Boomtown :)
Nå enough med nørederiet, jeg blev bare lidt nostalgisk mærket :D
Jeg mener det er en fuldstændig falliterklæring, hvis man ikke kan trænge igennem til sin søn, uden at skulle blokere hans internetadgang.
Det er symptombehandling. Han finder bare et andet sted, han kan spille. Tager på netcafé eller lignende. Sæt dig ned og tag en snak med og se om du kan få alvoren til at gå op for ham.
En helt anden ting er, at han bestemmer over sit eget liv. Det er meget normalt, at elitesportsudøvere mister interessen på et tidspunkt, specielt i en ung alder. Det er slet ikke noget jeg mener du skal bestemme.
Prøv at forstå hvad der er, hun siger.. Hendes søn er afhængig af at spille det spil. Hvis det var afhængihed af alkohol, stoffer, online spil om penge, ville du så også kalde en mors forsøg på at hjælpe sin søn for en falliterklæring?
Til trådstarter: Jeg har fuld forståelse for dit (og selvfølgelig din søns) problem. Men vær opmærksom på, at hvis hans sociale netværk efterhånden kun eksisterer i WoW verdenen, vil han have alvorligt brug for et andet socialt netværk til at udfylde det tomrum, du skaber ved helt at afskære ham fra WoW. Hvis du kan kontrollere det, vil jeg ligesom Bautik anbefale, at du i første omgang forsøger at få kontrol over hans tidsforbrug på det spil. Derved har han muligheden for at opretholde kontakten til nogle af de venner, han sandsynligvis har via sit spil.
Håber det bedste for dig.
Hvis du behøver hjælp til at ændre i din routers opsætning, er du velkommen til at kontakte mig. Vi finder en løsning
OnlineSynlighed.dk | Søgemaskineoptimering (SEO), Google Ads, Facebook Annoncering og Online Reputation Management. Kontakt os på mail@onlinesynlighed.dk eller telefon +45 70 13 63 23 Find mig på LinkedIn
Jeg tror altså ikke du ved, hvordan WOW kan ændre en persons personlighed og ødelægge eens liv - det er lidt ligesom narkomani, man kan pludselig ikke trænge igennem til personen længere, eller de lyver, taler een efter munden og giver een 100% ret i problemet, mens de kun tænker på deres næste wow fix! Prøv at tjekke på feks Youtube under WOW addicts - der er deciderede re-hab klinikker i USA idag for WOW addicts. Og selvfølgelig ændrer man sig, når man bliver ældre og får andre interesser, men ikke fra den ene dag til den anden, hvor både skole, sport, personlig hygiejne, gamle venner, familie bliver droppet totalt og der er kun fokus på WOW. Og meget meget skræmmende når man ellers har haft en nær og tæt kontakt og kunne tale om alt med sit barn, og pludselig er han en helt anden person. Så jo, jeg vil ihvertfald gøre alt for at få ham ud af det "misbrug" - også selvom det betyder at adgangen til spillet skal lukkes. Men tak for inputtet.
Morten du misser fuldstændig min pointe. At blokere hans tilgang til WoW i hjemmet er udelukkende symptombehandling. Hvis han er afhængig, så er det ikke det, han har brug for. Han vil finde andre måder at spille på, enten hos kammerater, på netcafé el. lign. Måske vil han gå så vidt som til at omgå blokeringen.
Det er en falliterklæring fordi dialogen og fornuften har spillet fallit. Mine forældre har utallige gange forsøgt at få mig til at stoppe gennem lignende tiltag, men jeg stoppede først, da jeg følte for det.
Nogle folk, specielt de som er oppe i årene, har svært ved at forstå computerspil og World of Warcraft. Derfor tyr de til den her slags metoder, istedet for at forsøge at forstå fænomenet - og støtte barnet, istedet for at straffe ham.
Jeg tror altså ikke du ved, hvordan WOW kan ændre en persons personlighed og ødelægge eens liv - det er lidt ligesom narkomani, man kan pludselig ikke trænge igennem til personen længere, eller de lyver, taler een efter munden og giver een 100% ret i problemet, mens de kun tænker på deres næste wow fix! Prøv at tjekke på feks Youtube under WOW addicts - der er deciderede re-hab klinikker i USA idag for WOW addicts. Og selvfølgelig ændrer man sig, når man bliver ældre og får andre interesser, men ikke fra den ene dag til den anden, hvor både skole, sport, personlig hygiejne, gamle venner, familie bliver droppet totalt og der er kun fokus på WOW. Og meget meget skræmmende når man ellers har haft en nær og tæt kontakt og kunne tale om alt med sit barn, og pludselig er han en helt anden person. Så jo, jeg vil ihvertfald gøre alt for at få ham ud af det "misbrug" - også selvom det betyder at adgangen til spillet skal lukkes. Men tak for inputtet.
Jeg kan ikke være mere enig med dig. Jeg tror nu bare ikke det er vejen frem og lukke helt af for det. Man kan evt. tilbyde og betale for spillet, hvis det kun bliver spillet 1½ time om dagen. Der kan man f.eks. lave et script til routeren, som automatisk spærre af for wow, og åbner på forskellige tidspunkter
Jeg tror altså ikke du ved, hvordan WOW kan ændre en persons personlighed og ødelægge eens liv - det er lidt ligesom narkomani, man kan pludselig ikke trænge igennem til personen længere, eller de lyver, taler een efter munden og giver een 100% ret i problemet, mens de kun tænker på deres næste wow fix! Prøv at tjekke på feks Youtube under WOW addicts - der er deciderede re-hab klinikker i USA idag for WOW addicts. Og selvfølgelig ændrer man sig, når man bliver ældre og får andre interesser, men ikke fra den ene dag til den anden, hvor både skole, sport, personlig hygiejne, gamle venner, familie bliver droppet totalt og der er kun fokus på WOW. Og meget meget skræmmende når man ellers har haft en nær og tæt kontakt og kunne tale om alt med sit barn, og pludselig er han en helt anden person. Så jo, jeg vil ihvertfald gøre alt for at få ham ud af det "misbrug" - også selvom det betyder at adgangen til spillet skal lukkes. Men tak for inputtet.
Det er ikke sjovt, og forstår dig fuldt ud. Jeg håber du trænger igennem til ham, bare sørg for at afskæring er den aller sidste løsning.
alle dem jeg spillede med indså på et eller andet tidspunk at de spillede for meget wow, fordi de andre fandt ud af drikke sig i hegnet, tag på ferier m.m var sjovere og det smitter af.
Held og Lykke, jeg håber du vender tilbage med et godt svar om en uges tid! Det er lidt rørene at høre en "forældres" side af sagen når man selv har været i stolen og sagt nej til fasters fødselsdag, og nej tak til stranden og grill med familien, og brugt sine Penge man fik fra Produktionsskolen på penge i spillet og udstyr.
Bzr, så det du forslår er at barnet får lov til at spille det han vil, for som jeg kan forstå det på Pernille er det svært og nå igennem til drengen, og når han har ødelagt skole osv. og selv føler for at stoppe, så skal han først gøre det der?
Jeg synes dette er en falliterklæring. Du er nød til at gå ind og være stram før at det virker (vil jeg tro). Da jeg var 14 år, var jeg fuldstændig ligeglad med hvad mine forældre sagde til mig. (Det fortalte måske mere om mig), så jeg tror ikke det hjælper og gå ind og tage dialogen op, det holder måske ja en uges tid også sidder man der igen.
Hendes søn er afhængig af at spille det spil. Hvis det var afhængihed af alkohol, stoffer, online spil om penge, ville du så også kalde en mors forsøg på at hjælpe sin søn for en falliterklæring?
Sikke en kæphøj attitude. Hun forsøger jo ikke at hjælpe ham. Hun forsøger at straffe ham. Ville du kunne afvænne en stofmisbruger ved udelukkende at afskære vedkommende fra at ryge i hjemmet? Siden du er så klog, burde det vel være et let spørgsmål at svare på. Udover det, hvem har så spillet diagnosen? Moren bruger måske ikke computeren så meget, sønnen bruger den rigtig meget - hvorfor man sagtens kan udlede, at han er afhængig, selvom han faktisk ikke er det. Jeg tror ikke han ville få abstinenser, hvis moren sendte ham 4 uger til Alaska.
Moren aner intet om hvad World of Warcraft er, hvad det går ud på, og hvilke kompetencer - specielt sprogligt - man udvikler, når man spiller. Det eneste hun konstaterer er, at han sidder meget foran computeren - FORKERT - og han burde være mere sammen med vennerne, dyrke sin idræt og skole - RIGTIGT. Første løsning bør for moren være at give udtryk for sin holdning overfor sin søn og se, om han ikke selv savner vennerne, sporten og skolen. Hvis han ikke gør det, så mener jeg man bør prøve alt mulig andet, før man skærer hans adgang til nettet.
Hvad med censur i øvrigt - har I indtryk af det virker? Nej. Hvorfor? SYMPTOMBEHANDLING. Tag fat om roden istedet!