Det lyder rigtig trist...
Jeg er dog så paranoid efter selv at have oplevet mange tordenvejrsskader, at jeg derhjemme har lyn-fælder sidderne på sådan noget som computer, fjernsyn, stereoanlæg - ja praktisk talt alt andet end belysning. Og de fungerer altså godt.
I MediaMouse har vi nødstrøm på alt og alle linier ind i huset er ligeledes filtreret, så vi kan arbejde i det ledeste uvejr uden de store problemer.
Men det har da været en
investering som har været overvejet længe - og det har da også kostet et par strømforsyninger og en enkelt skærm inden jeg overgav mig

.
Hvad angår backup og harddiske, så blev jeg i sin tid også rådet til at holde mig fra Maxtor-diske. Det har jeg så taget til mig og de fleste harddiske vi har i huset er derfor fra Seagate - jeg syntes ikke chancen er værd at løbe, blot for at spare 25 kr. på en harddisk.
Backupmæssigt, så bruger vi en kombination. Vores primære storage er baseret på RAID hvor dataerne er fordelt ud over flere diske med reserver, således at en disk kan ryge, uden at vi mister data og uden at vi kan mærke noget til det. Det hjælper selvfølgelig ikke hvis huset brænder ned til grunden. Derfor bliver alle vores data spejlet ud på en
server som vi har stående ude i byen. Det er kun de data som der er ændret som bliver spejlet, da en fuld backup vil tage flere dage at køre (vi har pt. 6 TB on-line storage). Endvidere bliver der kørt en anden slags backup hvert døgn. Denne backup er vores "kvaje"-backup. Såfremt vi af en eller anden grund kommer til at slette, overskrive eller lave et eller andet med en eller flere filer på vores storage, så kan vi altid kommer 24 timer baglæns inden for 5-10 minutter. Det er efterhånden sket nogle gange, at der har været behov for at redde nogle data på denne måde.
På arbejdsstationerne bliver der ligeledes taget backup. Men da der ikke gemmes nogle vitale data på disse, så er det kun en gang om måneden at der tages en backup - og det er primært for at have en backup af computerne som de ser ud, såfremt der netop skulle dø en harddisk eller lignende. Uden backup''en skulle alle programmerne installeres forfra igen hvilket hurtigt vil tage en hel dag hvor den computer ikke vil kunne bruges. Med backup''en vil maskinen kunne være på højkant igen inden for en times tid. Til at lave denne type backup benytter vi blot det backup-program som er indbygget i Windows - det fungerer fint til det formål. Selve backup-filerne bliver så gemt ude på vores storage, da det jo ikke vil hjælpe noget, såfremt de lå på den døde harddisk

.