Hej Karsten Jeg startede med at læse dit indlæg og tænkte "jo det har jeg også tænkt". Så så jeg at du linkede til et indlæg hvor jeg får -21 point for at give det mest præcise svar i en tråd. Jeg kommer med en konkret pris, forholder mig til features og giver brugeren et link til administrationen som han ønsker en demo af. De fleste andre indlæg er bare "send mig en email". Før dette indlæg havde jeg egentligt ikke lagt mærke til hvad mine point var på det indlæg (der var heller ikke andre der havde svaret siden mit), så da jeg besøgte linket igen, blev jeg noget overrasket. Ja jeg sælger et produkt, men det gør alle de andre i tråden også, og den bruger der postede indlægget var også interesseret i at finde en leverandør. Nu er jeg ret ligeglad med Karma point (så længe jeg ikke har minus og derved fremstår som en klaphat i hvert fald), men jeg er sgu en smule skuffet over mentaliteten her på Amino, og er derfor meget enig i dine betragtninger. |
At folk begynder at skrive indlæg og formulere indlæg ud fra hvorvidt det giver karmapoints skriger til himmelen. Jeg har selv aldrig skænket disse karmapoints nogen tanke og kunne heller aldrig drømme om at gøre det og jeg syntes i bund og grund at det er noget pop og lidt for Amino selvhøjtideligt for jeg mener i bund og grund ikke at man kan bruge det til en dyt.