Norbøll's tanker omkring dansk kredit

  I gennem det sidste stykke tid har jeg set en del forskellige indlæg herinde på Amino vedrørende problemer med betalings-kreditter på den ene eller den anden måde:

Disse er eksempler på tråde inden for bare de sidste to dage:
http://www.amino.dk/forums/t/67383.aspx
http://www.amino.dk/forums/t/67353.aspx

I MediaMouse har vi også nogle kedelige oplevelser i stil med dem som er beskrevet i de to ovenstående tråde og mængden af dem og "alvorligheden" er steget markant siden foråret og her på det sidste har det været ret vildt. Så min personlige konklusion er at der må være fordi rigtig mange virkelig er presset hårdt på økonomien og derfor kører kreditten til den yderste grænse - og i en del tilfælde over grænsen og forsøger at gøre alt for at trække betalingen i langdrag eller slippe helt for at betale.

I går aftes var jeg ude hos en af MediaMouse's kunder - en restaurant ejet af et par brødre fra Tyrkiet.
Vi har haft dem som kunder i de sidste 5-6 år og jeg har igennem årene fået et rigtig godt forhold til den ældste af brødrene som absolut har mange års erhvervserfaring både fra Danmark og Tyrkiet. Snakken endte på netop det med kredit og holdningerne til sådan noget og hvordan vi i hver vores virksomheder oplevede dette.

Jeg har med en del af vores kunder inden for pizzeriaer, kiosker og lignende oplevet mange gange at der har været nogle udordringer med fakturaen. Ikke ment på den måde at vi ikke har fået betaling - tværtimod. Et eksempel af de lidt mere "a-ha" agtige var da jeg havde været ude hos et pizzaria og aflevere en kæmpe mængde menukort: Der blev jeg efterfølgende pænt vist ud i mørkt baglokalet hvor "Chefen" sad i en mørk tåge af cigaretrøg i bedste Al Capone -stil. Jeg afleverer fakturaen til ham - gg uden at han har kigget på den - spørger han hvor meget fakturaen lyder på imens han peger på en "notes-nål" som står på bordet med en 5-6 cm. tyk stak af pengesedler sat ned over. Lettere overrasket fortæller jeg ham at fakturaen er med 8 dages kredit og det er lettest for vores bogholder at finde ud af det, hvor han blot overfører til vores konto eller han bruger indbetalingskortet på fakturaen. Han virker noget overrasket og bukkede og nikkede imens han sagde tak. Allerede næste dag havde vores bank registreret indbetaling af pengene.

Den historie nævnte jeg så i går - og så fik jeg forklaringen på hændelsen:  Der hvor han kommer fra (et eller andet sted i Tyrkiet) der er det en selvfølge at man med det samme betaler for det man får. Hvis man ikke betaler, så er man ude i tab af ære (ikke blot egen ære, men også familiens ære) og noget som i værste fald kan koste dyrt fysisk i fom af fingre og lignende. At jeg så står med en faktura og giver kredit er noget ekstraordinært. Kredit er noget som absolut ikke er en selvfølge - navnlig ikke fra nogen som man ikke kender godt i forvejen eller er i familie med. Så derfor tages det som et tegn på respekt og imødekommenhed  som man derved absolut ikke misbruger - derfor kom pengene allerede den efterfølgende dag, selvom kunden kunne have ventet 8 dage.

Jeg fortalte så om nogle af de danske kunder som vi har haft nogle udfordringer med og bl.a. Nina's (Jakodan) indlæg omkring kunderne som selv forsøgte at definere kreditten. Han var meget undrende - først og fremmest over at kunderne overhovedet gjorde sådan noget - men også over at vi danskere tillod at kunderne netop gjorde sådan noget. Set med hans øjne, så måtte det jo være fordi danske virksomhedsejere var for bløde og netop lod kunderne slippe afsted med det.
Jeg beskrev MediaMouse rykkerprocedure (påmindelse, rykker1, rykker2 med inkassovarsel, inkasso) og fortalte at vi oplevede kunder som ringede og skældte os ud fordi vi havde sendt dem til inkasso når de ikke betale deres rykkere. Og over for dette sagde han koldt at de kunder da skulle være glade for at de boede i Danmark og ikke i f.eks. Tyrkiet, for i Tyrkiet ville kunderne ikke være endt hos en advokat, men med rimelig sandsynlighed blevet fordrevet fra den by de boede i sammen med resten af deres familie, med mindre familien tog afstand fra vedkommende.

Min pointe med ovenstående indlæg er blot lidt stof til eftertanke, når du og jeg sidder og bokser med at få kradset penge ind fra kunder som mener at de blot kan strække betalingsbetingelserne som de har lyst til.
Når du sidder og tænker på om du er for hård når du, efter 2-3 rykkere stadig ikke har fået penge fra kunden, overvejer at sende kunden til inkasso, så prøv at tænke på ovenstående. Kredit er noget ekstra som DU tilbyder din kunde - og hvis kunden bevidst misligholder betalingsfristen og ligefrem begynder at hive dig rundt i manegen med alverdens undskyldninger og anklager - så udviser kunden i bund og grund ingen respekt for dig og din virksomhed og den tillid som der er udvist over for kunden ved at give kredit.

I mange lande længere mod syd og øst er det at krænke tillid og udvise misrespekt noget af det værste man overhovedet kan gøre. Men som Bilal sagde til mig, så er vi "indfødte" danskere også for dumme når vi accepterer at kunderne netop krænker den respekt som man udviser ved at give kredit.

Så der er lidt at tænke over .

/Jesper

Man kan stille sig selv spørgsmålet om den "danske" form for kreditgivning overhovedet vil overleve i fremtiden... Mon ik den famøse finanskrise, får ændret en del på den?

Første problematik er at mange virksomheder lever på kreditter. Dvs det er reelt skjulte lån, som de ik har i banken, blot hos leverandører af enten ydelser eller varer. Eftersom at mange nu oplever problemer med betalingen af varerne, som de har solgt på kredit, så skal der ik mange konkurser til før at korthuset vælter for sælger (alt er relativt, men et par store ordre kan være et dyrt bekendskab). Dette vil jo blot medføre en opstramning fra sælger, som dermed fravælger de kunder, som lever på kreditterne.
Dermed risikerer en masse firmaer der lever på kreditterne at lukke... De kan ik få lov at låne i banken, og leverandørerne vil ik yde kredit.
Når/Hvis dette sker, så kommer DK jo blot på niveau med resten af Europa.

Hvis vi skal købe emballage hos vores leverandør, så er det betaling upfront. Ingen penge, ingen emballage. Det er uanset størrelsen på ordren, dog gives der nogle % i rabat ved store ordre.
Men ved en kort og kontant afregning, så er der heller ingen risiko for sælger, og desuden undgår sælger hovedpinen med at skulle rykke dårlige betalere... Så et eller andet sted gavner det begge parter, og køber får desuden den bedst mulige pris på varerne.

Men det vil kræve omstruktureringer, men jeg er ret sikker på de vil ske i et eller andet omfang. Kun fremtiden kan spå om i hvilket omfang det sker, men indenfor mange brancher vil det ske...

Hej Jesper

Jesper Norbøll:

Jeg beskrev MediaMouse rykkerprocedure (påmindelse, rykker1, rykker2 med inkassovarsel, inkasso) og fortalte at vi oplevede kunder som ringede og skældte os ud fordi vi havde sendt dem til inkasso når de ikke betale deres rykkere. 

Det er lidt grebet ud af et langt godt indlæg, men jeg nøjes med at kommentere dette.

Hvis du har en "1. rykker" er det en sikker måde at fortælle kunden der kommer en "2. rykker" hvis de ikke betaler. Hvis jeg var dig, ville jeg fjerne rykker2 fra dit forløb. For førstegangskunder ville jeg nok også fjerne rykker1.

// Jesper

Interessant vinkel der giver stof til eftertanke, men vi skal stadig huske på, hvorfor der gives kredit.

Man kunne passende stille spørgsmålet: "hvilket formål tjener kredit-givning"?? Kredit er et værktøj, en forretningsdrivende kan vælge/vælger at bruge for at fastholde kunden. Mange kunder indhenter informationer om et produkt eller ydelse, før de skal bruge det eller har råd. Kunden er klar til at lukke ordren, men sælger risikerer at miste kunden til en konkurrent hvis salget ikke lukkes med det samme.

Sælger kan fastholde kunden, ved at tilbyde  kredit og dermed lukke ordren og sikre salget, men der er selvsagt et catch der betyder at sælger løber en kalkuleret risiko for at miste penge på ordren. Kunsten fra sælger side, er at vurderer om risikoen er af større eller mindre grad.

Det er selvfølgelig ærgeligt, at nogle virksomheder ikke er reelle og dårlige betalere, og direkte mangel på respekt for den tillid sælger har vist.

Kredit er ligesom sex

    - Nogle får det, andre gør ikke!