Hej Jeg vil høre om der er nogen herinde der har en mening om følgende problemstilling. Jeg er under uddannelse som pilot, og har i den forbindelse optaget et 15 årigt banklån på kr. 600.000.-der pt. forrentes med 6,66% Samtidig ejer jeg en ferielejlighed i Østrig til en værdi af mellem 1,2 - 1,6 million (svært at spå om i disse tider). Den bliver pt. ikke udlejet, men med en massiv indsats kunne jeg formentlig udleje den for ca kr. 85.000.- p.a. Der er faste udgifter på små kr. 30.000.- om året + diverse uforudsete udgifter. Desuden forventer jeg øget ulejlighed med ødelagt inventar hvis jeg begynder at leje den ud. Jeg kan se bare på vennernes brug at det slider godt og grundigt på lejligheden. Derfor overvejer jeg at forsøge at sælge lejligheden, indfri lånet* og forsøge at starte en lille nebengescheft op. Det siger sig selv at jeg naturligvis vil bruge min pilotuddannelse til at forsøge at lande drømmejobbet. * er der forøvrigt nogen der kan fortælle mig hvilke funktioner i excel der kan hjælpe mig med at regne ud hvor mange renter der løber på lånet i dets 15 årige forløb? Det forekommer mig at det er væsentligt at kende dette beløb temmeligt præcist for at kunne vurdere hvilken beslutning der er den mest fornuftige m.h.t et evt. salg af lejligheden.
På forhånd tak for input og tanker Mvh.
|
Deltids iværksætter?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)