Det håber jeg var en temmelig dårlig joke... |
Med nye formater danner der sig nye standarder. E-bogsmarkedet er stadig meget ungt og der er derfor ikke mange faste standarder. Det giver både muligheder og udfrdringer.
En af de gode muligheder er, at vi med e-bøger tilsyneladende er sluppet lidt af med den der evindelige "format-fokus" i forhold til prisen - i stedet for at fokusere på indholdet.
En trykt bog må maks koste 499. En CD koster 149. Og det er lige meget om det så er to poptøser der har brugt en weekend på CD'en - eller om det er et orkester med 70 mand der har brugt 3 år. Prisen på CD'en er den samme. Det er sgu åndssvagt!
Med e-bøgerne bliver forbrugerne nødt til at tage stilling til om indholdet er pengene værd - for der er ingen standard for prisen. Nogle vil så, som Martin, Thomas og undertegnede blandt andet gør kunne tage en høj pris - mens andre måske kan lave bedre forretning på en meget lav pris. Begge dele er svært med trykte bøger - for ikke at sige, helt umuligt.
Udfordringen er så, at finde ud af hvordan man med dette nye format bedst beskytter sin vare. Jeg er enig med Martin i, at DRM og andre besværlige mekanismer til beskyttelse af en e-bog er noget lort. Det kan ikke være rimeligt, at dem der køber og betaler for en bog skal kæmpe med det pis. Og jeg gider ikke skulle spilde min tid med support af det. Så hellere leve med, at der er nogle der stjæler varen. Jeg fokuserer mere på hvor mange bøger jeg faktisk sælger end hvor mange jeg ikke sælger.
Problemet med at sælge en e-bog videre er, som Martin rigtig nok siger, at der ikke findes en god metode til at sikre, at bogen kun bruges af en person ad gangen. I praksis kan det faktisk være meget, meget svært helt at slette en PDF fil fra sin computer! Dels forsvinder den ikke fra hard disken bare fordi man trykker slet. Og selv hvis man brænder computeren, ligger der sikkert kopier i proxy cach, email servere osv. Bruger du Google email eller andre sådanne systemer gemmes det for altid der.
Men det vigtigste er, at jeg ikke har en let måde, hvor jeg overhovedet kan se, om en køber har slettet sin kopi inden han sælger den videre. Og når jeg så har muligheden for at nægte videresalg, så er det jo meget naturligt at benytte sig af muligheden.
Så det er slet ikke så kompliceret eller fordækt :)
Vi prøver bare mediet af, famler os lidt frem og ser hvad der virker bedst.