Forestil dig, at vi fik et parti i Danmark der virkelig tog det der med iværksætteri - i bred forstand - alvorligt - ikke bare i ord, men også i handling. Et parti med en formuleret, præcis og praktisk politik for, hvordan vi får flere gode iværksættere i Danmark. Det sidste er de fleste politikere enige om er en god ide. Alle kan godt se fidusen ved en stærk iværksætterkultur. Der er bare ikke mange, der tør tage særligt store skridt i retning af at stimulere netop denne kultur. Spørgsmålet er så, hvad dette parti skulle have af forslag og standpunkter - hvilken politik skulle de have, for at du som iværksætter ville finde det spændende? Jeg vil meget gerne høre dine realistiske forslag til, hvad det kunne være. Men lad os forsøge, at holde os til de nogenlunde realistiske ting - ikke forslag som "alle iværksættere skal slet ikke betale skat nogensinde - til gengæld skal vi alle sammen tilbydes gratis bolig på Amilienborg" - eller "alle virksomheder skal nationaliseres" Jeg har selv nogle forslag - men jeg vil nøjes med et par stykker i første omgang ...
Nå, nu blev det lidt langt. Det var ikke meningen :) Men lad mig høre dine forslag til politiske programpunkter for Danmarks Iværksætterparti ...
|
Hej Mikkel.
Jeg syntes bestemt dit indlæg er spændende læsning - tak for det.
Først og fremmest tror jeg ikke et iværksætter parti er vejen frem. Det kan godt være vi er enige om at det skal være lettere at være iværksætter, men så er der så mange andre ting vi med garanti er rørende uenige om. Et politisk parti bør have et velfunderet ideologisk grundlag, som dækker mere end bare arbejdsmarkedes- og skattepolitik. Jeg ved ikke om du mente det med "iværksætterpartiet" seriøst, men jeg tror helt ærligt ikke på det.
Det kunne derimod være rigtig rart med en seriøs interesseorganisation så vi kunne få politikerne op af stolene. Jeg tror alle politikere (med virkelighedssansen intakt...) er interesseret i mere iværksætteri. Det der måske mangler, er en organisation som kan udarbejde konkrete, veldokumenterede forslag til forbedringer. Jeg syntes du nævner et par gode eksempler som jeg gerne vil kommentere:
De to første "one point contact" og "mindre bureaukrati", hænger i mine øjne meget sammen. Det er en kæmpe opgave at få ryddet ordentligt op i hele vores bureaukratiske apparat, men jeg ved også at det er noget som alle politikere er interesserede i. Helt konkrete udspil som f.eks. "afskaffelse af det ene", "sammenlægning af det ene og det andet", "one point contact", etc. må være vejen frem mod mindre bureaukrati.
Dit sidste forslag syntes jeg umiddelbart rigtig godt om. Det lyder ulogisk at man ikke kan få lov til at betale for sig selv helt eller delvist, i stedet for at være på fuld bistandshjælp. Jeg kender ikke særlig meget til bistandssystemet, men hvis det reelt er sådan, syntes jeg der må gøres noget ved det. Jeg syntes vi skal gøre alt hvad vi kan for at få buk med sort arbejde, og hvis det samtidig kan hjælpe nogle dygtige mennesker på vej, er det jo kun positivt. Hvordan det konkret skal skrues sammen, skal man nok sætte sig ned og arbejde med. Det er jo vigtigt at det ikke bliver dyrt, og skal finansieres gennem merbeskatning af de højt lønnede! Det har vi så absolut ikke brug for.
Men jeg syntes i alt fald at det kunne være interessant med en iværksætter tænketank/interesseorganisation. Der er helt sikkert rum til forbedring af forholdene for de danske iværksættere.
Personligt tror jeg rigtig meget af det iværksætterifremmende arbejde der skal foretages skal gøres i væksthusene. Jeg syntes allerede der bliver gjort meget, men det er vigtigt at det fortsætter. Det er vigtigt at alle føler at de har nem adgang til råd og vejledning, og at de faktisk udemærkede muligheder for iværksætteri i Danmark eksponeres bredt.