Kære alle
Tak for de mange input og undskyld den lange ventetid, før jeg har vendt tilbage til jer! Det er virkelig super fedt med den høje interesse for min lille forretningsplan :o)
Jeg har imidlertid fået indhentet lidt mere information om selve leverandøren. De to væsentligste ting at nævne er dog følgende:
1) Producenten er anerkendt og repræsenteret i mange europæiske lande samt i USA. Der er altså ikke tale om en mindre producent, der pludseligt kunne risikere at ”løbe tør”. Samtidigt skulle de have topvine, der tilsyneladende har vundet flere priser og ”guldmedaljer” (dette har jeg dog ikke selv været i stand til at bekræfte på nettet…)
2) Meget overraskende har jeg på nettet fundet en anden dansk sælger i Danmark af vine fra dette vinhus. Dette undrer mig meget, da de selv har informeret mig om, at vinen ikke sælges i Danmark. Mit gæt er dog, at denne forhandler indkøber vinen uden at have en formel leveringsaftale/”forhandlerret” med producenten, dvs. har et samarbejde med en importør i et andet land i Europa og distribuerer derigennem videre til Danmark (eller noget i den stil).
I denne forbindelse håbede jeg, at der måske var nogle herinde, der havde lidt erfaring med netop denne problematik. Jeg er selvfølgelig interesseret i, at denne danske forhandler får frataget retten til at sælge i Danmark, men er det muligt at gøre dette, dvs. hvor stærk er den ret til eneforhandling, som jeg skal have med leverandøren? Er det ”blot” en leveringsdetalje i forhold til, at leverandøren ikke sælger direkte til andre i DK, eller har jeg en egentlig retsmæssig beskyttelse i DK?
Håber, I har lidt input til dette.
Og så vil jeg meget gerne lige give et par kommentarer til jeres indlæg :o)
a) Varelager: Jeg kommer helt sikkert til at skulle arbejde med et varelager, som de fleste herinde også har været fortalere for. Kender I til lagerhaller på sjælland, der kan håndtere temperaturfølsomme produkter, og som med fordel ville kunne bruges til formålet?
b) Tak til alle dem, der har givet info omkring distribution! Det lader til at der er en del alternativer, og at det skulle være til at have med at gøre :o)
c) Jasper, tak for dit tilbud omkring marketing materiale. Jeg vender helt sikkert tilbage når/hvis vi kommer dertil.
d) Kim, mange tak for de rigtig mange gode råd. Erfaring fra branchen er selvfølgelig guld værd, så alt er taget til efterretning.
e) Michael, vintønder er genialt :o) Jeg vil helt klart undersøge, hvad der er muligt i den forbindelse.
Er glad for at jeg fik startet tråden op herinde – tak for jeres interesse :o)
Mvh Vinbonden |
vinbonden:2) Meget overraskende har jeg på nettet fundet en anden dansk sælger i Danmark af vine fra dette vinhus. Dette undrer mig meget, da de selv har informeret mig om, at vinen ikke sælges i Danmark. Mit gæt er dog, at denne forhandler indkøber vinen uden at have en formel leveringsaftale/”forhandlerret” med producenten, dvs. har et samarbejde med en importør i et andet land i Europa og distribuerer derigennem videre til Danmark (eller noget i den stil)
At en vinbonde har andre importører er der en del som glemmer, hvis der er udsigt til salg eller de ikke er helt tilfredse med deres nuværende importørs vinsalg.
At få ham frataget retten forhindrer ham jo ikke I at købe vinen via eksempelvis Tyskland og sælge den i Danmark. Dertil kommer at du ofte i producentens eget land kan finde vinene så billigt, at der stadigvæk vil en meget meget stor fortjeneste i forhold til hvad de sælges for i Danmark.
Se nedenstående link som eksempel:
http://www.italiannews.dk/2009/04/14/manedens-prisroever-skovgaard-vine-lober-med-prisen/
eller
http://www.italiannews.dk/2009/01/13/manedens-prisr%C3%B8ver-fionia-vin-l%C3%B8ber-med-prisen/