§1:
Denne lov finder anvendelse på enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed driver virksomhed med rådgivning af overvejende juridisk karakter, når modtageren af rådgivningen (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Rådgiveren har bevisbyrden for, at rådgivningen ikke er omfattet af loven.
- Lovens anvendelsesområde er begrænset, hvorefter alene juridisk rådgivning ydet til forbrugere er omfattet af loven. Dette skyldes, at der på en række områder allerede i dag gælder regler om god rådgivningsskik, som i tilstrækkeligt omfang beskytter en professionel modtager af juridisk rådgivning.
- Beskyttelse af modtagere af juridisk rådgivning vejer tungest, når det gælder rådgivning ydet forbrugere
- Loven indebærer ingen begrænsninger i, hvem der kan levere juridiske rådgivningsydelser. Det må derfor antages, at der efter vedtagelsen af lov om juridisk rådgiving tillige vil blive ydet juridisk rådgivningsvirksomhed af en række nye aktører, som ikke i dag beskæftiger sig med dette område. (BENT, SKATTERÅDGIVNING TIL FORBRUGER KAN VÆRE OMFATTET...)
- Den juridiske rådgivning skal således være ydet som led i rådgiverens erhvervsmæssige virksomhed. Ved erhvervsmæssig virksomhed forstås navnlig ydelse af juridisk rådgivning med indtægt for øje. Begrebet vil således normalt forudsætte, at kunden betaler et vederlag for rådgivningen. Hvorvidt der betales et særskilt vederlag for den enkelte rådgivningsydelse, vil dog ikke i sig selv være afgørende for, om rådgivningen kan anses for ydet som led i rådgiverens erhvervsvirksomhed. Forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt, vil juridisk rådgivning, der ydes som led i et løbende kundeforhold, også være omfattet af lovens anvendelsesområde i tilfælde, hvor denne enkeltstående rådgivning ydes vederlagsfrit, f.eks. for at bevare de gode kunderelationer. Vederlagsfri rådgivning, som f.eks. ydes i forbindelse med retshjælp eller lignende almennyttig virksomhed, vil derimod ikke være omfattet af loven. Tilsvarende gælder for så vidt angår rådgivning, der ydes medlemmer af f.eks. fagforeninger, interesseorganisationer mv., f.eks. i form af besvarelse af medlemmers juridiske spørgsmål i en brevkasse i foreningens medlemsblad eller lignende. Ligeledes er advokaters ydelse af frivillig retshjælp i de såkaldte advokatvagter ikke omfattet af loven. Juridisk rådgivning, der vederlagsfrit ydes til familie eller venner, vil også falde uden for lovens anvendelsesområde.
- Det er således afgørende, om hovedydelsen består i juridisk rådgivning, eller om den juridiske rådgivning er accessorisk i forhold til anden rådgivning og derved falder uden for lovens område. Yder f.eks. en statsautoriseret revisor i forbindelse med udarbejdelsen af forbrugerens årsregnskab til SKAT samtidig vejledning om de gældende skattemæssige regler, vil rådgivningen ikke være omfattet, idet hovedydelsen vil bestå i udarbejdelsen af årsregnskabet, mens den juridiske rådgivning er accessorisk hertil. Ligeledes vil en ejendomsformidler, der påtager sig at udfærdige en ægtepagt for en kunde og samtidig orienterer kunden om mæglersalær, annonceringsudgifter osv., for det tilfælde at kunden på et tidspunkt måtte ønske at sælge sin faste ejendom, være omfattet af loven. Såfremt en ejendomsformidler derimod i forbindelse med en kundes salg af en fast ejendom orientere kunden f.eks. om reglerne vedrørende tinglysning af skødet eller om prioritetsrækkefølgen af hæftelserne i ejendommen, vil denne rådgivning ikke være omfattet. I tilfælde af sammensatte rådgivningsydelser, hvor det kan give anledning til tvivl, om hovedydelsen er juridisk rådgivning eller anden rådgivning, skal der ved afgørelsen af, om loven finder anvendelse, efter lovforarbejderne anlægges en konkret og samlet vurdering af den rådgivning, der ydes. I tvivlstilfælde kan det indgå i vurderingen, hvordan rådgiveren markedsfører sig, samt rådgiverens uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrund. Det er dog efter lovforarbejderne forudsat, at der skal anlægges en bred forståelse af begrebet juridisk rådgivning. Den betegnelse, hvorunder rådgivningsvirksomheden drives, vil således ikke i sig selv være udslagsgivende.
- Begrebet »rådgivning af overvejende juridisk karakter« omfatter ikke kun egentlige rådgivningsydelser i snæver forstand, men også anden juridisk bistand svarende til den samtidig ophævede vinkelskriverlovs anvendelsesområde, jf. RT 1941-42, Tillæg A, spalte 5481: »Ifølge Retsplejelovens § 131 er Sagførerne eneberettigede til at udføre Retssager for andre. Derimod findes der ingen Bestemmelser, der hindrer, at andre end Sagførere i øvrigt beskæftiger sig med erhvervsmæssig Ydelse af juridisk Bistand, saasom Affattelse af Dokumenter, Indgivelse af Andragender til Myndighederne og juridisk Vejledning af enhver Art.« Se endvidere bet 1998 1362 om rådgiveransvar, hvori det på s. 80 anføres, at advokater først og fremmest rådgiver om juridiske problemstillinger. Sådanne juridiske problemstillinger kan vedrøre alt, fra hjælp til udarbejdelse af kontrakter (skøder, testamenter, egentlig berigtigelse af ejendomshandler, skatterådgivning mv.), til at føre en sag ved domstolene på en klients vegne. Det fremgår endvidere af betænkningen, at begrebet rådgivning bør forstås bredt, således at begrebet omhandler ikke blot specifikke anbefalinger, men også vejledninger, uanset om disse gives skriftligt eller mundtligt. Loven omfatter således juridisk rådgivning i bred forstand i form af skriftlige og mundtlige anbefalinger og vejledninger om retsgrundlaget på et bestemt område samt oplysninger om umiddelbare konsekvenser af den rådsøgendes valg. Endvidere omfattes udfærdigelse eller udfyldelse af dokumenter i tilknytning til en sådan rådgivning. Endelig er ydelse af juridisk bistand, hvor der i det konkrete tilfælde ikke er knyttet en egentlig juridisk rådgivning til ydelsen, men hvor ydelsen alene består i udarbejdelse af et dokument - f.eks. udfærdigelse af et testamente - omfattet af loven.
- DETTE SIDSTNÆVNTE OMFATTER SÅLEDES FX. ALLE NETUDBYDERE AF STIFTELSE AF SMBA...STIFTELSER...medmindre man definerer rådgivningen som udenfor forbrugerbegrebet.. Modtageren af en af loven omfattet rådgivningsydelse skal defineres ud fra det såkaldte transaktionsformål. Modtageren af juridisk rådgivning skal således defineres ud fra vedkommende parts formål med rådgivningsaftalens genstand. Det afgørende for, om aftalens anden part skal anses for omfattet af forbrugerbegrebet, vil herefter være, om rådgivningsaftalens genstand hovedsageligt vedrører forhold, som ikke angår den pågældendes erhverv. Begrebet uden for sit erhverv skal forstås i modsætning til erhvervsmæssig virksomhed. Udviklingen i retspraksis tyder imidlertid på, at det civilretlige forbrugerbegreb skal fastlægges med en vis fleksibilitet. Begrebet er fortolket ganske vidt..En forbruger kan efter dansk ret være en fysisk såvel som en juridisk person.
- Efter lovforarbejderne vil rådgivning af overvejende juridisk karakter, ydet til en selvstændig erhvervsdrivende mod særskilt vederlag, være omfattet af loven, såfremt rådgivningen ikke har direkte tilknytning til virksomhedens drift. - og her kan man relevant nok drøfte, hvorvidt rådgivningen omkring strukturen af virksomheden har relation til selve driften...
- Rådgiveren har efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, 2. pkt., bevisbyrden for, at rådgivningen ikke er omfattet af loven.
§2: Den, som erhvervsmæssigt yder rådgivning af overvejende juridisk karakter, skal udvise en adfærd, som er i overensstemmelse med god skik for juridisk rådgivning. Rådgiveren skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klientens tarv tilsiger. Rådgivningen skal ydes med den fornødne hurtighed.
Stk. 2. Aftaler om juridisk rådgivning skal udarbejdes skriftligt.
Stk. 3. Rådgiveren skal i rådgivningsaftalen oplyse, om vedkommende er ansvarsforsikret. Oplysningen skal være særligt fremhævet i rådgivningsaftalen. Er rådgiveren ansvarsforsikret, skal vedkommende oplyse om størrelsen af den samlede forsikringssum, størrelsen af forsikringssum pr. skade, og om der er rejst krav imod rådgiveren, som kan medføre, at den samlede forsikringssum helt eller delvis vil blive udnyttet i det pågældende forsikringsår.
Stk. 4. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af rådgiverens uddannelsesmæssige baggrund.
Stk. 5. Rådgiveren skal angive sin timepris eller eventuelle samlede pris for den pågældende ydelse. Hvis det ikke er muligt at angive timeprisen eller den samlede pris, skal det oplyses, på hvilket grundlag prisen beregnes.
Stk. 6. Rådgiveren må ikke modtage betroede midler fra kunden eller på kundens vegne.
Stk. 7. En rådgiver må ikke yde rådgivning i en sag i tilfælde, hvor rådgiveren selv eller dennes nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Det samme gælder i tilfælde, hvor rådgiveren eller dennes nærstående samtidig rådgiver eller tidligere i samme sag har rådgivet andre, der har en sådan interesse.
Stk. 8. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for familie- og forbrugeranliggender yderligere regler om god skik for juridisk rådgivning.
Overtrædelse af denne lov og forskrifter udstedt i medfør heraf straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar i hht til straffeloven...
Bliv gratis medlem
Opret bruger